Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Niobe
39
Og Schulteiss tog sin Plads bag Pianoet.
Hun saa ham, lynte ham, lo ham ind i Øinene der,
han sad med Nakken i Nodehylden og lod Skyggen af
sit Profil ligne Napoleon.
Minkas bevægelige skiftende Ansigt var helt over ham
med uudsigelige Meddelelser. Hun løftede Nakken
værdig og var imposant... Og Schulteiss reves hen i bleg
Henrykkelse.
. .Da han som i en Rus bukkede til Godnat, saa hun
mystisk megetsigende paa ham... Og hans Hænder skalv
i Trappegelænderet, da han gik ovenpaa til sit Værelse.
— Sent om Aftenen oppe paa Sovekammeret, efterat
hun havde forsikkret sig om at Sødskenerne sov, kastede
Minka Kjoleskjørt og Sjal om sig.
Og ude paa Loftet sad hun saa i Mørket og tænkte og
røg og var europæisk og nød, — indtil hun kjendte, hun
ikke længere havde godt af det.
Fru Baarvig sov sent ind og vaagnede med ét i svær
Uro og Angst.
Natteuroen var blevet hende til Vane gjennem hendes
Liv som Doktorfrue. Det var sjelden, hun ikke stod op
for en eller anden Ank, hun fik paa sig, og gjorde sin
Rundtur over den store kolde Sal ovenpaa hen til
Børnenes Soveværelser. Saa var det, om Smaapigerne havde
slukket Lyset eller, om Massi havde kastet af sig og laa
og hostede. Saa, om Arnt havde skubbet Terpentinkluden
af Halsen, om Strømper og Sko laa der vaade uden at
være tat ned til Tørring eller, om der var Kakkelovnsos.
Hun laa hvergang og studerede ud sin
Fremgangsmaade, hvorledes hun skulde udføre det Kunststykke at
staa op og tænde Lys og komme ud igjennem Døren uden
at vække sin Mand, — som var kommet sent hjem eller
naarsomhelst paa Natten kunde blive kaldt ud til en syg.
Hun var forfaren i, hvad der turde voves, eftersom han
laa slig eller slig, sov let eller tungt. Hun havde studeret
hans Ansigt næsten ind til hans Drømme der, han laa i
Sengen lige ved Siden, bestandig med et saa deiligt roligt
Udtryk imod alt det Veir, som gik over det i vaagen
Tilstand, og som hun havde at stride med.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
