Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Niobe
55
Frokosten, Kaffe, Smørrebrød og Æg, kom betids paa
Bordet; det gjaldt om, at de ikke drog ud i den fugtige
kjølige Morgenluft uden at ha faat noget varmt tillivs...
— Selskabet var draget afgaarde tidlig i Gryet, medens
Taagen endnu laa som en langspunden hvidlig Uld over
Elven, og Duggen slog Væde om Fodtøi og Skjørtekanter.
De havde været oppe i Utide baade Mennesker og Dyr.
Morgenen blev lang, slæbte sig hen fra Firetiden, da
Folkene hvæssede Ljaaerne og skulde ud og slaa Volden
i Morgenduggen, til Solstrimen ved Femtiden begyndte
at drage sig langsomt nedover Madklokken paa
Staburs-taget. Da den naade Starreburet paa Væggen, led det
endnu bare mod halv seks.
Der faldt som en Stilhed over Gaarden efter de
bortdragne — ligesom noget pinsomt ødt...
Massi og Arnt vilde ikke tilsengs igjen, efterat de først
engang havde bestaat Overvindelsen ved at staa op.
Arnts varme svede Ansigt og Trøien, der var
overdrysset med Straa, bar Mærkerne af, hvor ufortrødent
han den ganske Morgen havde kjørt paa Hølæsset
mellem Engen og op til Laaven. Massi havde nu sidst været
ude og ledt op de nylagte Æg, — hun eiede et Talent
til at lure op, hvor Hønsene værpede.
Ved vanlig Tid kom saa Doktoren ned til Frokosten;
han havde tat sig sin Søvn hele Natten.
«Naa,» — brød det ud, som han slog an sit friske Æg,
— «Minka er da draget med?... Havde jeg vidst noget
Raad, Bente, jeg forsikkrer Dig, jeg havde stoppet det
—. Saadant Taterleben» ...
«Du maa tro, Baarvig, Ungdommen nutildags vil ha
anden aandelig Underholdning end i vor Tid, — de lever
ganske anderledes i almene Interesser.»
«Jaha, — haa haa, — de skulde ligesom ikke være
saadanne låve jordiske Mennesker nu da. Ja tro det...
Nu skriver de og snakker og filosoferer de blot med
hverandre om Kjærlighedens Væsen. Vi vidste ikke af andet
end enten eller, vi. Men disse, de forstaar at gjøre
anderledes mangfoldige Svir ud af Tingen de, — slig — Damer
og Herrer, — i Aandsfællesskab! — tiiskogs»...
«Friskt og freidigt Friluftsliv tør føre til noget bedre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
