Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
64
N iobe
der han er. Før havde han sit Sind udelukkende paa
Bruget, nu er det hos Kjæresten. Det er just hans Styrke
det, som Du aldrig begriber, Bente. Det bedste blir
alligevel, at han faar hende til sig, saa kommer alt paa sin
Plads. — Eller hvad har han gjort andet end at farte op
og ned der til Foged Preus nu helt fra tidlig i Vinter?
Saa det næsten er biet en vanlig Besked dernede paa
Bruget, hører jeg, at han ikke er at træffe. Der blir ikke
Greie paa det før, det indser jeg, det... Gifte dem jo
før jo heller!»
Der opstod en Taushed, kun afbrudt ved, at Doktoren
brækkede den Avis, han læste i. Der hørtes Skridt
oven-paa og af og til i den regngraa, tagdryppende
Eftermid-dagsstilhed en Lyd af at nogen skrabede af Fødderne og
gik i Kjøkkendøren.
Minka gled sagte ind.
Hun søgte efter noget henne i Nodehylden eller paa
Pianoet, hun ikke kunde finde. Saa blev det henne i
Sybordet og paa Konsolen mellem Nipssagerne og
Fotografierne.
«Det er bare Fingerbøllet mit, som jeg...» forklarede
hun, medens hendes Hænder kattebehændig varsomt
følte sig frem for ikke at komme til at støde noget
overende ...
«Nei ikke der heller» ... Hun saa sig om efter andre
mulige Steder.
«Og tænk Thekla, som skal til Byen og kjøbe Udstyr
paa Torsdag,» faldt det saa ligegyldigt.
«Saa—aah? da har Far og jeg ikke hørt noget om det
endnu.» Der dirrede Indignation i Moderens Tone.
«Idetmindste snakker de om det, — hun og Kjel... og
saa tænkte jeg ...»
«Aa, Mor,» beroligede Doktoren, da han saa, hun sad,
som hun blot fortabt appellerede til alle Vægge. «De
har saa gode Bremser. Umuligt at gaa længere end
Pen-Tene rækker, ser Du.»
«Høit, høit over Hodet paa os,» — mumlede Bente.
«Du har Evne til at lægge svart, — kulsvart, over
alving,» fo’r Doktoren op; han vidste jo det ikke var til at
bære, naar Bente begyndte at bli fortvilet. «Hvad er det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
