Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Niobe
69
«Jeg har aldrig bedt om at bli sat ind i Verden,» —
tudede hun.
«Du tror kanske, jeg stod med Huen i Haanden og
bukkede og bad mine Forældre om det?»
«Saa ganske uden Ret kan da Børnene ikke staa i
Verden,» — mente Thekla bidende. «Der faar da
opstilles et Ansvar, — ialfald mellem Menneskene.»
«Det er ogsaa det, vi Forældre haardt nok føier,» tog
Fru Baarvig pludselig i. «Jeg tror nok, vi kan sige, vi
plukker Dunet af vort eget Bryst, saa vi næsten ribber os
for hvert Barn, vi har, — at vi sætter hele vor Tilværelse
og Lykke ind paa dem. Det er bare, saa at sige, vort
Instinkt. Og, naar vore Børn filosoferer om det og spør,
hvorfor den Verden, de er kommet i, er slig, saa har
vi saamæn bare vort slidte og medtagne baade Sjæl og
Legeme at svare med, — bedste Thekla» ... lød det
skjæl-vende og tilbagetrængt.
Minka var hastig gledet hen over Gulvet og satte sig
bag Moderens Stol med Armen heftig om hendes Hals.
«Naa naa, Mor,» spøgte Doktoren, — «ta det nu ikke
saa. Du véd jo, Børn er nogen Kanibaler.»
— Medens det regnede og dryppede lydt og ustanseligt
i Træværket udenfor, gik Passiaren senere udover i
Skumringen livligt om Udstyret, der overveiedes og afgjordes
i Samraad med Minka.
Theklas knappede fine Sko stak af og til ind i
Lys-skjæret paa Gulvet, eftersom hun bevægedes af
Gyngestolen, over hvis Ryg Kjel hang med Armen. Og
Ber-thea, som laa paa Knæ foran Ovnspladsen og holdt Øie
med de Æbler hun stegte paa Gløderne, la sig idelig i
med hidsige Formeninger, som hun nok turde eie lidt
mere Skjøn og Erfaring, end de tænkte.
Henne i det mørkeste af Værelset, et Stykke bag
Gyngestolen, gik Schulteiss frem og tilbage med Hænderne
bag under Frakkeskjøderne og præcise smaa Pas, medens
der kun var Plads for korte Vendinger.
Han var egentlig bare Øre, — anspændt for at opsnappe
af Ord og Antydninger, om hun virkelig skulde ha faat
sat igjennem denne høist skjæbnesvangre Idé at tilbringe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
