Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Niobe
87
Opladelse af ham, forstaar Du. Faar han først Privilegium
paa at være ynkelig, — paa at drive om som en anden
hjælpeløs læk Baad, saa — ja 6aa,» — han slog ud med
Haanden, — «er Potten ude.»
–«Naa, kommer ikke Geniet ned, skal bli
morsomt at se ham,» hørte Doktoren Kjels Stemme i Stuen,
da Bente var gaat.
Saa lød der Snakken og Hilsener, og Kjel var meget
fornøielig broderlig høirøstet.
Doktoren bladede i en Journal, dyppede Pennen og
lagde den bort igjen.
Det bankede, og Døren aabnedes sagte:
«Forstyrrer Dig vel ikke, Far... Ja her er jeg da —.»
«Velkommen skal Du være.»
«Ja — ja, det er just ikke med Laurbær, jeg vender
hjem denne Gang,» sa han og satte sig stille hen i en
Stol; — «men saa faar Du bære over med mig.»
«Laurbær, — Laurbær...? Gudbevares, jeg har nok
aldrig forlangt saa stort af Dig, Gutten min. Laurbær,
det er nu sligt for bare én og to i Landet.»
Endres elegante lange Person gjorde et Kast med
Overkroppen, og han strøg op i sit smukke mørke Haar:
«Nei, nei, man bør overhodet ikke skryde af det, man
ikke har faat.»
«Du skal gi Dig paa den Kirketaarnstil nu, Endre, synes
jeg. Ta det greit og praktisk, Gut, — som Stillingen er.»
«Aa javist, Far, tror Du ikke, jeg ser det,» — brød
Endre lidenskabelig ud. «Dersom Du vidste, hvor
mangen Nat jeg har ligget vaagen og tænkt og maalt mine
Kræfter og Chancer og grædt og været saa fortvilet, at» —
«Ja jeg var ogsaa fortvilet, Du, da Pengene slåp op
for mig to Aar før Eksamen. Men saa begreb jeg, at
der betalte mig ingen for det, og at jeg sjøl fik være Kar
og tjene Pengene. Saa gik jeg først ind paa et Kontor,
hvor jeg maatte slæbe ti Timer om Dagen, og saa ud
som Huslærer. Det sidste, jeg kunde falde paa, var at
ynke mig, Du.»
«Tror Du, jeg...» fo’r Endre op, «vil gaa her og tigge,
saa tar Du feil af mig, Far. Før kreperer jeg, — før,»
— han knyttede Næven, — «drog jeg Sten.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
