- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / X Bind. Niobe. Naar sol gaar ned. /
111

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Niobe

111

frit for dette autoritetsmæssige Meningstryk, — at lade
hende trænge ind til de forskjellige videnskabelige
Standpunkter, hvorfra hun saa kunde se og dømme.

Hans Theorier om Børnepleien protesterede saa helt
igjennem mod Tvang, — mod at vikle Barnet i
hemmende Baand, mod at kvæle dets Hudvirksomhed, saa
at sige fra Fødselen, — at hindre Legemet fra Tilgang
af Luften. — Altsammen Opstand mod Samfundsvanerne.

Han var ubetinget, — uden nogensomhelst
Sammenligning, — af Anskuelser den moderneste Mand, hun
havde mødt, siden hendes lykkelige Tid i Hovedstaden,
— en Blanding af en Lærer og en Læge! ... Og hun nød,
som en hemmelig Medsammensvoren, hans skeptiske Blik
og Smil til, hvad der endnu var Børneskik og Brug
omkring i Husene.

Nummer ét i hendes Principer var og blev at man
først og fremst maatte bevare sig som Menneske.
Man maatte være Menneske lige overfor sine Børn,
Menneske i sit Hus baade indad og udad. Det var den store,
rationelle Grund, hvorfor hun ogsaa var nødt til at
overlade Barnet til Amme og Barnepige, for Natteuro og saa
videre og saa videre.

— De var biet siddende igjen i Stuen hos Baarvigs
efter Kaffen, Fru Thekla, Finsland og Minka.

Der var virkelig kommet noget, som lignede et Træk
af Tidens Luft deroppe hos Svigerforældrene, fandt
Thekla, — siden Digteren Finsland var begyndt at vanke
der. For dette overtroiske Nattegespenstet, Ingeniør
Varberg, bare gjorde det mørkt i alle Kroge.

Det saa forresten nok saa mystisk ud mellem ham og
Minka med alle de Spændinger og Knuder og Humører,
— hvad Magt han nu kunde ha over hende. Men
saameget var vist, Minka sværmede for Vers fortiden og
ikke for Aander ...

En skulde ellers ikke ha let for at sige, hvilken var
hvilken af dem. For de kom der stadig begge to, baade
Digteren og Ingeniøren, og flængede trolig Huden af
hinanden. Men paa en Maade annammede hun dem
begge.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:18:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/10/0113.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free