Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Niobe
133
kunde føre mig ud i dette, som er saa ganske udenfor
det, jeg har Sind til at staa i.»
«Det bør kunne ordnes alt i Løbet af næste Uge,» —
udtalte Kjel grundende.
«Ja, Far, dette blir nu en hel Fremtid for mig det —
at datere fra idag. Og jeg maa sige, jeg holder ikke
længere ud at staa og se Flisene ovenfra John Vaalers
Høvleri drive ned forbi Bruget. Jeg kommer til at
udvide mig med ét jeg ogsaa nu. Jeg gaar med saameget
Held i Lommen, at jeg næsten blir ræd selv. Faar nu
ned til Thekla og melde hende det. Høi, ja Far, det
var et Pust før det kom istand!»
«Jaja, — det kan være vel nok og ypperligt nok. Men
Navnet, Navnet, Gutten min. Det vil være som jeg
kommer ud af Slaveriet den Dag, jeg ser det igjen.»
«Neimæn forresten, om jeg trode, Du kunde bli saa
overdreven, Far... Navnet dit skal Du ialfald faa da —
og det med Tak til. For det var nu det, som har gjort
mig til Sparebankdirektør, — og Resten idag med.»
«Ja, det er ialfald en Trøst,» — mumlede Doktoren.
«Og som Sparebankdirektør vil jeg bli siddende nu,
ser Du. Der kan ingen kaste mig længere. Jeg er som
Troldet, de engang har faat paa Ryggen, jeg. For, jo
mere de gjør af mig, desmere Kredit faar de selv. Op
med mig, op med dem selv, ned med mig, ned med dem,
— hele den ny Affærsverden heroppe. Jeg er akkurat
deres Mand jeg, — jeg selv og ingen anden!» — nikkede
han, som han satte Hatten paa.
«Her kommer Posten, Far,» — raabte han ind fra
Gadedørstrappen.
— — Doktoren havde læst sine Breve og drev lidt
efter med en Seddel i Haanden nedover Havegangen.
Dernede høstede Fru Bente Glasæbler. De turde ikke
rystes ned for ikke at bli stødte, — maatte tages ét for
ét ved Hjælp af en Trappestige, som Massi støttede,
medens Moderen var oppe og plukkede og lod dem
forsigtig række ned paa et udbredt Teppe.
«Ganske pudsigt, Bente, — ikke saa galt... Tror
virkelig, jeg begynder at profitere af Kjel, Du, — faar her
sendendes ikke mindre end to hundrede Kroner i Hono-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
