- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / X Bind. Niobe. Naar sol gaar ned. /
136

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

136

N iobe

bare Hannibaler og Morten Luthere–Og hvordan

jeg vilde syntes om Jer Børnene, Du, for I er absolut
ikke noget af den Sort, nogen af Jer. En Mor skal takke
Gud, om hendes Barn er et bra Menneske.»

«Ja, men det kunde hænde, Mor,» — ivrede Massi,
«jeg siger jo ikke mere.»

«Og den Slags overspændte Tanker, Massi, ender bare
med Skuffelser. Den, som har ventet lidet, blir glad,
naar han bare faar mere, Du.»

«Men havde Du da ventet saa lidet, Mor, — for Du er
da gla’ nok i os.»

«Jeg siger ikke det, Massi,» — lo Fru Baarvig, «at ikke
din Mor ogsaa kunde ha tænkt, at Livet skulde være som
et underligt Eventyr «söndenfor Sol og østenfor Maane
og bagom Babylons Taarn,» da jeg var paa din Alder.
Men vi lærte os saa fort af med det. Det laa ligesom i
Luften dengang at bli nøisomme. Nu er det, som der er
slaat op en hel Væg, saa Verden ligger der og blænder,
og ingenting er umuligt mere. Men, ser Du, der skal
Kraft og Arbeide til, Massi. Og der er nu saa mange,
som blir staaende ved bare at fantasere og se sig selv
store,» kom det bittert. — — «Nu ligger det i Luften
at drømme og forespeile sig høie Ting og mærkelige
Skjæbner. Men jeg ser ikke, ser ikke, det blir andet
end Luftkasteller og Skuffelser, — ser ikke, de naar det.
Pas Dig for al Indbildning om, at Du er en Undtagelse,
Massi» —

«Men det k a n da hænde, Mor, jeg siger jo ikke andet
end, at det kan hænde» ...

«Tror ikke engang, det kan hænde, Du. Hannibals
Mor eller Far følte nok, de havde Arten i sig, — det kom
ikke saa rent dumpende uventet heller.»

Massi saa betænkt ud. Her var noget tilbage at drøfte.
Hun forbeholdt det til Schulteiss — — naar hun
indbragte det paa en fin Maade og lod, som hun mente
Minka.

«Jeg skal ta Kurven, Mor, og bære op altsammen, bare
Du vil komme ordentlig ned af Trappen.»

Da Æblerne var bragt op paa Gulsalen, og hun var
færdig med at lægge dem udover Bordet, angreb hun

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:18:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/10/0138.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free