Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
140
N iobe
hans Digtning, aa, Schulteiss, elektricere en saadan
Mands Pen, saa det egentlig var mig, som gnistrede af
den, — og han kom til at digte bare Minka!
Men noget er der iveien, som kaster sin Skygge.
Og nu er jeg dobbelt, — to Gange oprigtig, Schulteiss.
Jeg er saa bange for, at De skal forlægge eller miste
Brevet paa noget Vis, saa det røber mig, eller Deres
Miner gi nogen Mistanke!
Jeg har ikke været i Byen isommer, som
Poststemplerne og Datoerne paa Brevene har vist. Jeg har levet
paa Turistfærd oppe i Fjeldene i et Selskab af Literater
og Kunstnere. Vi har besat tre Sætre og vugget paa et
herligt Høifjeldsvand, hvor vi har kunnet se os selv i
magisk Speil, og jeg har siddet i Bondedragt og biet
malt —
Jeg følte mig som en Prinsesse, en Tilværelse omduftet
som af en høiere Aroma, — helt til Finsland saa
pludselig igjen tog nedover.
Hvorfor, hvorfor? — det er den Skygge, som
formørker ...
Det blev for mig med ét, som hele Aanden i Tingen,
det, som havde git al denne berusende Fortryllelse, var
borte. Jeg var først mig selv igjen, da jeg iforgaars atter
stod herinde i Byen i den samme Luft, som han
ind-aander...
Her skulde jeg ha fortsat Brevet —
Men tænk Dem, som jeg nu var ude i Skumringen,
bøiede en Mand sig nær og saa paa mig... De Øine staar
for mig, — de forfærdelige Øine... De gjætter, hvem
det er — dette græsselige Menneske»–
«Varberg... Aa Gudske —,» brast det ud af
Schulteiss. —
Han blev siddende og dukke og dukke med Ansigtet
i Hænderne og stønne, medens et blegt Solstreif fra
Septemberkvælden ligesom sluknede paa ham.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
