Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
152
N iobe
Doktoren kjørte og kjørte, medens hans Idéer med et
Pust af Ungdommens Ærgjerrighed fra den Tid, da der
var Spørgsmaal, om han skulde vælge Universitetsveien,
svævede over de videnskabelige Opgaver, som netop nu
kaldte hans Fag frem til en førsterangs Plads i Tiden.
En ensom rødlig Stjerne over Skogtoppene hildrede
sig ind i hans Tankegang ...
Det var knap saavidt, han kunde se i Gjerdestaurerne
ved Siden af Veien. Af og til raabtes han an, maatte
holde og kjøre forsigtig tilside for et Plankelæs, der
knagede frem gjennem Mørket og skulde til Jernbanen.
Han kom ud paa den lange Sandmo og svøbede paa.
Brunen kjendte den Strækning, som den maatte ta i
skarpt Trav, efter Taalmodighedens Stand hos dens Herre,
med Tilløb opover den bratte Kneik, hvor der blev
Udsigt til Doktorbakken.
Oppe i Aasen saa han Lys hjemme paa Elvsæt og et
blegt maaneagtigt Skjær nedenunder fra Bruget.
... Første Gang paa over et Aar nu, han kunde kjøre
gjennem Bruget og puste som Menneske igjen. Du har
ingenting med det, Baarvig, — ingenting,–ikke
indladt Dig i nogetslags Sludder. Kommer ikke mig ved
det hele, enten det gaar op eller ned —
Hm—m, det vil jeg nu just ikke sige, — røg Kjel,
saa–.
Han har da vist, at han kunde ta et Tag for sin Far.
Tør kanske ha kostet ham baade Løfter og Forpligtelser
foruden mine to tusind, — han saa, det gik paa Livet
for mig–-
Stakkars Gut, han kom saa urolig og forskyndet ud
imorges, naturligvis stadig Papirer og Forlegenheder. Og
med Theklas Øine stadig paa sig hjemme. Hun er
sandelig høist uskikket med sine Theorier til at staa hos
ham under vaklende uvisse Forholde ...
Hestehovene dundrede over den lille Bro inde i
Bruget, hvor et stærkt Lys fra Parafinlampernes Reflektorer
under Taget slog blindende nedover ham og Hesten —
Hu—i! — faldt der en Gnist ned i Høvlspaanerne, saa
alt stod i lys Lue, var Gutten bjerget, han...
Gud bevare os ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
