Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
154
N iobe
«Ja saa har vi altsaa vundet vor første egentlige Seir
idag for vore Principer,» yttrede han med et varmt
Haandslag i hendes behandskede høire; — «lad det ikke
bli den sidste, Fru Thekla!»
Der gik et Væk gjennem Fru Thekla; — det Skjær
af Festlighed, der laa over hendes Ansigt, forsænkedes
pludselig hen i noget grublende uvist.
«For mig gives der ikke noget herligere end ideel
Samfølelse, Stenvig. Og derfor er de aandelige Baand» —
«de, som skaber éns sikkreste Venneforhold,» —
fuldendte Doktoren enthusiastisk.
Der kom et resolut Udtryk over Fru Thekla. Hun
fæstede de to sorte Braadder fast reelt paa ham —:
«Vi tar os vor egen Skik og Brug, tør nok vove at
føre vort eget Sprog, sige ud vore Tanker til hinanden,
Stenvig! Og jeg idetmindste har en Trang til helt
Opgjør. De véd fuldt ud, hvordan jeg har det, at jeg,
— jeg bekjender det ærlig, — har forvildet mig hen
i et Ægteskab med en Mand for hvem Begrebet
Princip — høiere Interesser bare er et Mundsveir, der
ligesaa gjerne kunde tilhøre et helt andet Element end det,
hvori jeg kan aande. De véd, at jeg har git ham mine
tilfredsstillende Forklaringer, — at mit Haab i
Haabløs-heden blot var at kunne faa draget min lille Baard op
af al denne levende Begravelse. Og De vil forstaa en
Aandsfælles Trang til Klarhed og Opgjør, — Klarhed
over Deres Tanker og Hensigter — for det Fald, jeg
river mig løs. Jeg siger Dem frimodig, at det vil bero
paa Dem, om jeg kan forsvare for mig selv og min Søn
at knække Lænken–. Jeg skammer mig ikke ved
Spørgsmaalet, det er min Frihed, mit aandelige Liv, jeg
kjemper for.»
Doktor Stenvig stirrede med det rødgule Mundskjæg
optrukket til dyb Overveielse ud i Luften ...
«Sandelig, Frue,» — udbrød han paa sin fikse, klare
Maade, — «et af mit Livs store personlige Tvil, om et
Aandsmenneske overhodet har Bet til at gaa ind i et
Friheden saa bindende Forhold som Ægteskabet... uden
saa at sige nødt og henført af den uimodstaaligste, mest
tvingende Lidenskab, da den eneste Undskyldning er, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
