Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
168
N iobe
Ser De, Schulteiss, jeg gjør mig et særskilt Studium
af Fossen dernede... Særlig et Punkt, — en dyb,
malende Skumhvirvel lige under den store Vridning i
Vandfaldet. Jeg har prøvet at kaste Fliser og Træstykker did.
Nu iagttager jeg Tømmerstokkerne, som stuper paa det
Sted. De gaar under i hele sin Længde og dukker først
op efter et godt Minut. Forstaar De min Tanke, — et
saadant melkehvidt hvirvlende, som Champagne
skummende Hul, — man kunde rent med Fryd ende sin
Tilværelse i det. Jeg stirrer paa det, og altid med mit eget
Lig for Tanken. Hatten drivende nedover Elven... og et
Minut efter Eiermanden dukkende høit op og livløs som
Tømmerstokken — væk, forbi, — skyllet bort af Livets
Strøm.»
Schulteiss lagde aandsfraværende al sin præcise
Forekommenhed i Svarene, — hørte og hørte ikke, — gik der
optat af sit eget —
... Ikke længere end denne Uge ud nu til den Dag, da
begge hans Elever, Arnt og Massi, skulde reise ind for
at uddannes ved de tekniske Læreanstalter, og han selv
forlade Elvsæt — og alt det, han havde levet for i disse
mange underlige Aar...
Minka var halvvoksen, da han kom did, — og nu
beredte hun sin Prinsessefærd ude i Verden...
Han stod grundende over den Plet, hvor den Samtale
var faldt... hvor hendes Fod havde staat... hvorledes
han, før hun blev helt voksen, havde været den
priviligerede til at staa i halvtimevis og trække Gyngen. Han
manede frem hendes friske Latter og unge lette
Skikkelse med Skoene foran flyvende i Luften, medens han
trak og svedede, og hun altid maatte gynge lidt høiere
endnu — og endnu lidt høiere ...
Oppe paa Gangen stod han hensunken i
Selvforglemmelse, — holdt Øie med Døren til Gulsalen, — ventende,
— nu kom Minka ... trak sig sky bort, naar nogen
nærmede sig, eller saa idiotisk op.
Han lyttede ... hørte hendes Skridt i Trappen ...
Der var en Fjel, — naar den undertiden varslende gav
sig og knirkede lidt... hendes Trin var saa anderledes
aandig antydende hendes Væsen end enhver andens. Og,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
