Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Niobe
183
Endre begyndte at skride op og ned med korslagte
Arme: —
«Der er Øieblikke, afgjørende Øieblikke, da det er
nødvendigt at hæve sig til Oversigten over Stillingen,
— søge at bli Herre over Situationen... Naar de vanlige
borgerlige Begreber ikke længere kan bære én, — naar
en Mand ligesom er kommet udenfor Samfundets Gjærde,
saa tar man Sigte fra det Standpunkt — vælger
overordentlige Veie.» Han vendte sig: — «Forstaar Du mig,
Kjel —. Jeg raar Dig til resolut at flygte, rømme
Landet — begrave din Eksistens nogetsteds hinsides
Atlanterhavet –for din egen Skyld og for Familiens» ...
Kjel saa dumpt op. Minen sa, at enhver Tanke paa
nogen positiv Krafthandling her var spildt.
Endre slængte sig ned paa Væggebænken og lod
Benene vippe i bittert Sindsoprør:
«Slig, som dette staar, kunde man næsten fristes til at
være resolut, — med en Gang gi Amts Dynamitpatroner
derinde i Redskabsrummet et Drag med Øksen... bli
aldeles fortvilet — falde paa noget af hvert» ...
Han stirrede en Stund hen paa Kjel —
«Hør, Kjel, jeg, din Bror, skal følge Dig i Eftermiddag
helt, til jeg ser, Du er inde i Retslokalet, — jeg agter at
trodse Opinionen» —
Minka fo’r af og til op med et uroligt Ryk og satte sig
ned igjen med Hænderne uvilkaarlig for Øinene og
stirrede i sittrende Forfærdelse paa Broderens nedbrudte
Skikkelse, der netop saavidt ikke faldt sammen.
Pludselig stødte hun ligesom med Haanden Indtrykket
blindt fra sig og brød jamrende ud:
«Nu kan jeg lige saa gjerne sige mit ogsaa... Du maa
vide det, Mor — Jeg, — jeg har ikke formaat at bedrøve
Dig med det — Men nu... Ja, jeg har sagt ja til
Varberg !... Kan ikke andet, — vil heller ikke selv andet,»
— ivrede hun nervøst ude af sig. «Jeg selv vil, siger jeg
Dig, Mor, — følge ham, — har bundet mig til ham. Han
skal være min Impressario for Seancer ude i Verden —
ved mig som Medium bane Indgang for de ny
Sandheder.»
Fru Baarvig fik med ét som to Lossøine.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
