Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
190
Naar Sol gaar ned
Men vi to véd det bedre, Madam, — ikke sandt, — at de
tør være nok saa nyttige igrunden?»
«Aa, naar de ikke gaar for ofte paa, saa» — lo
Madamen.
«Neinei; men ganske gavnlig saadan i det store. Vi
trænger alle til engang imellem at høre Grundsproget
læst op for os — hvad? — saadan ordentlig — tilgagns.»
Madamens Blik og Nik viste en inderlig Begribelse.
«Aa ja, aaja, ikke blot Mandfolkene, Fruentimmerne
med, — Fruentimmerne med, — hvad, mener De ikke?
— Saadan en Overhaling engang imellem oprensker
Grunden, — man behandles afklædt for al Pynt og Fjær, saa
at sige, i Adams og Evas Kostume for hinanden. Saa man
bevarer Fortroligheden. Det er den om at gjøre, ser De,
mellem Ægtefolk. Kommer man først fra hinanden for
Eksempel blot bort i hver sit Soveværelse, saa —. Ja,
saadan er det nu ikke hos Dem, Madam?»
«Nei, vi er ikke saa fornemme–vi som andre.»
Terna stod i sin høie Nød og stirrede ufravendt paa
Kabelrullen; hun forudsaa yderligere farlige Udtalelser.
Toldinspektøren la Haanden et Øieblik betydende paa
Armen, hvori Madamen støttede Sildeskaalen:
«Akkurat min Mening ogsaa. Den første Napoleon, som
ialfald var en forstandig Mand, hvad han nu kunde være
forresten, mente, at saadant Samliv styrkede Moralen.
Men der er mere end det, Madam. Tro mig, De, meget
mere ... mange Ting, som vi ikke véd, hvor Velsignelsen
stikker. Og saa — og saa, — eftersom vi blir ældre, og
Verden blir os sværere — og koldere og ensommere, De,
— at ha et Bryst at lægge Hodet til og vide — vide, —
at der ingen Dørstok er, som skiller, — og, naar den ene
gaar bort, saa —»
Den gamle Mand tørrede med en ham eiendommelig
Manér noget vaadt af Kinden.
Ternas store Øine hvilte paa ham. Han blev altid saa
underlig betaget, hvergang det dreiede sig om Bedstemor.
Men han nævnte hende aldrig eller snakkede om hende.
Det var efter hende, Terna var opkaldt, og derfor, hun
var hans Yndling, sa de hjemme.
— «Jo, Madam... det er ekstra Sild. Det véd jeg fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
