Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
204
Naar Sol gaar ned
aldrig forsigtig nok,» steg det hidsig ved Modsigelsen.
«Der kan komme Ansvar af alting, — af det allermindste.
Det er bare det første Skridt, — og inden én ved Ordet
af det, har én Forpligtelser, Skyld, Gjæld, — kan være
lige i Døren baade paa Tugthus og Slaveri... Gudbevare
Dig, hvor Du snakker___Sky alt det, som Ansvar og
Risiko heder, som Pesten — som Pesten!» ...
Bedstefar holdt pludselig inde og saa betænkt paa den
fregnede tæthaarede Sønnesøn, der struttede af Sundhed
som en Oksekalv og stod der i sin udafvoksede Trøie med
et Hode saa fast og rundt som en Keglekugle ...
«Ja, det vil sige, Du Ingvald,» — kræmtede han, —
«naar én blir gammel, saa ræsonnerer én helst saa — og
kan ogsaa mangen Gang ha Ret, saare Ret —. Men, ser
Du» ... Han begyndte at spankulere og se med en vis
flot Letlivethed ned ad sine Benklæder, medens
Haanden legte i Lommen om Portemonnaien, — «naar man
er ung og har Kræfter og Mod... Og, da din Bedstefar
havde Alderen til det — og adskillig siden ogsaa, — saa
spurgte han aldrig videre efter, om der fik lægges lidt
Ryg til, nei___Og det skal Du ogsaa huske, Gutten min,
at Du ikke blir en af disse, som lusker og lister sig undaf,
straks der kan være lidt at vaage ved det. Eftersom én
lægger sig ind i det, vokser én til Kar, Du, — og — og,
da jeg mærkede, jeg blev gammel — ængstelig af mig,
tog jeg Afsked — fluksens. — Husk paa, hvad jeg siger
Dig, Ingvald, — man maa ta Verden ved Hornene, skal
man vinde paa den. Bare gjør ikke Gjæld___Du har vel
ikke Gjæld?» —
Det saa ud, som Bedstefar vilde lade Pungen glide
tilbage ned i Lommen igjen.
«Naa naa, jeg paastaar jo ikke, Du har — og» — han
stod og mysede og valgte ud af Rummene i
Portemonnaien, — «her er et — et Tokronestykke. Lad mig se, Du
bruger det fornuftigt» ...
Ingvald straalte med hele sin uregelmæssige
Tandrække. Han forlot Værelset beskedent, næsten paa
Tæerne. Men Bedstefar opfangede et Par Dump udenfor af,
at hans lange Ben klarede Trappen i to Satser. Fra
Vinduet saa han lige efter sin Sønnesøn med Huen saavidt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
