Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
208
Naar Sol gaar ned
Ja—a, — hun faar sin fulde Frihed, — intet forbudet
Strøsukker paa Kagen, — det Slikkeri, hun med sit
Væsen nok sætter over selve Bringebærsyltetøiet sit...
Pokker til Fruentimmer! ...
Blikket blev hypnotisk hængende ved den blanke
Spids af Officersklingen, der skimrede frem ved Speilet,
som forsænkede han sig i den Tid, da han bar den og
levede som lykkeligst i sit Ægteskab.
Han tog fat paa Macaulay igjen; men greb sig stadig i
at lytte til Skridtene nedenunder.
Han trak op Uhret. Klokken var alt henimod elleve.
Man fik komme sig tilsengs. —
— Bedstefor havde draget Nathuen over Hodet som en
Tankernes Lyseslukker.
Han var gaat ind i Søvnens Rige — — sov fast og
tungt...
Der rullede en Vogn ind i Drømmen, durende paa
Brostenene — en, som vedkom ham ...
Pludselig stansede den —
Det plagede ham at skulle vaagne. Javist, det var jo
Stefanie, som kom hjem fra Selskabet i Wingaards
Trille ...
Han hørte, hun raabte oprømt nogen Hilsen fra
Gade-dørstrappen ned til Kusken —
Og nu ringede det...
Det var Sørine, som omsider kom slæbende ud fra
Pigekammeret og lukkede op... og Skridtene tabte sig
indover mod Stefanies Soveværelse.
Hm, — Gunnar var oppe ... gjorde Bedstefar sig Rede.
Han var vist bestemt oppe ...
Gaat dernede kogende og vandret og vanket. Og nu,
med det samme han fornam Vognen, slukket Lyset og
lukket sig inde ...
... Staat der skjælv og hørt hende komme ud af
Glæden, animeret og opsat... og holdt paa Dørnøglen, om
han skulde vride om, — og — hm, — — ikke aarket
at ta hende ind til sig lige fra Champagnerusen hos den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
