Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
214
Naar Sol gaar ned
gjennem hele Skoletiden, saa jeg har været rent
ulykkelig, og tit sneg jeg mig Bagveien om Sparebanken for at
slippe den store forfærdelige Apothekertrappen paa
Hjørnet, der var som en Vagt til begge Sider.»
«Jajaja, — Sorger i alle Aldre,» — nikkede Bedstefar,
— «bundforgjældet fra Barndommen af» ...
«Det var jo ikke bar Pengene, — forstaar Du,
Bedstefar. Men det, at jeg svarte saa dumt, gaar han endnu og
morer sig over» ...
De var nn kommet i Skansebakken, og Bedstefar
strævede opover med den egne, lidt kryle Ryg, der var som
en Kraftbeholder. Det lykkedes ham at indhente Klokker
Fagerholdt, som med sine Messingbriller, graa og affældig
pæsede foran ham. Han huskede, at de havde staat til
Konfirmation sammen i Stedets Kirke.
Begge de gamle stansede og drog Veiret.
«De har ikke saalænge igjen De heller, Fagerholdt,»
indledede Bedstefar.
«Ne—hei, hehe—he—i, Hr. Toldinspektør,» hostede
han udaf det flade Bryst.
«De gjør vel som jeg De, Fagerholdt, — tænker paa,
hvordan De skal dø rolig. — Hvad... kommer det ikke
saadan undertiden paa Dem?»
«Jo, Gudbedre mig elendige Stakkar,» veg Fagerholdt
tilbage, — «kommer én paa de Tanker, saa, — saa kan én
jo ha adskilligt at angre —.Ja bevars, ikke det, at én har
noget paa sig efter Loven; men saa har vi jo alle at
drages med denne Synden.» — Han saa ned paa sit ene skjæve
Ben. «Og hver skal svare for sine Gjerninger baade i
Tanke og Tale.»
«Véd De, hvordan jeg har det, Fagerholdt, — jeg bryr
mig ikke saameget om det, jeg har gjort, — for, har jeg
i det Stykke klaret mig for Menneskene, saa er jeg ikke
saa bange for Vorherre — han er nok mange Gange bedre
at ha med at gjøre.»
Fagerholdt maabede paa ham.
«De kan da begribe, Fagerholdt, at der er en ganske
anden dybtskuende Kjærlighed og Overbærenhed end hos
kortsynede Mennesker, som er forblindede af Fordomme.
De ser jo, hvordan de dømmer hverandre hver Dag, de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
