Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
221 Naar Sol gaar ned
Han huskede flere af disse ældre Fruer, som sad
omkring Væggene, — nu Bedstemødre, — hvorledes de tog
sig ud i hans Tids Romantik, — og nu havde groet sig
til faste Figurer med underlig indgravede, af Livet
medfarne Fysiognomier, — Furer som gamle Tagrender, hvori
der har flydt meget Regn... De sad der med forskjelligt
opsat Selskabsmine til Livets Regnskab, — mildt
overbærende med gjemt Speiden, — sikkre suffisante eller
fordægtig blide, — gamle Fru Direktør Fris, bestemt
afgjort skarprettersk med et «enten eller» ved den magre
krogede Næse og i de to tindrende hvasse Høgeøine. Han
huskede nok den fulminante Skjønhed, da hun var ung.
Men Stiftsprov8tinden saa sød ud — som et velbeholdent
indre Bo. Hun var altid styg som Pige; men uhyre
hygge-lig - - ■
«Krrrm —. Krrrm ... man maa ikke fortabe sig i
Betragtninger, — hvad, Fru Jønsberg? Har De en Datter
her?»...
Han blev i det samme opmærksom paa Terna; hun
dansede saamæn med selve Bergværksstipendiaten,
Fenger!
Bedstefar flyttede sig fra Fru Jønsberg for at slippe
videre Passiar. Han maatte se paa Terna. Hun tog sig
sandelig ud hun, — ganske mærkelig ud i den omsyde
grønne ... Førte sig saa troskyldig nydeligt, — saa spædt
rankt og tækkeligt — saadan rigtig nyudsprunget. Det
var det, han vilde kalde Stil over Ungen, — den egne
Hovedreisning, det enkle, myge Fald ligesom over hele
Figuren...
Nu kom Valsen — for de unge —
Bedstefar glemte sin Plan at trække sig tilbage til
Kortbordet. Han stod optaget af Ternas klække, sivagtige
Skikkelse, — Udtrykket saa helt fyldt af den første Dans
paa hendes første voksne Bal!
Han var paa en Maade forbløffet. Det var første
Gang, han saa det hos hende, dette anelsesrige, — som
et lidt for ungt svait Træ, før det skyder Blomst.
... Sætter hun ikke Foden for sig, saa —. Ja—a, Terna
skulde nu egentlig være født med at kunne danse, hun,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
