Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
228
Naar Sol gaar ned
Stipendiat Fenger stod henne hos hende og
konfererede; han sk jeglede over Næsen og ligesom stjal sig til
at se paa den ældre Frue, hvis Naade saa pludselig
beskinnede ham.
Arrangementet var færdigt; og udsøgt og langsomt trak
hun sine lange Hansker af, idet de begav sig til Pianoet.
Der blev en Henten og Vragen af Gjenstande til at
for-høie Sædet med.
Nei det duede ikke ...
Og nok engang... Hun satte sig spøgende ned og stod
op igjen, lo til de omstaaende og til Stipendiaten.
Nu var det rigtigt!... Nu kunde de begynde, nikkede
hun.
Det var en Stemme, som ganske vel forsvarede sig, Hr.
Fengers, og han saa ud, som han vidste det. Han
foredrog med en vis Applomb.
Almindelig Anmodning om nok en Sang!
Fru Stefanie saa triumferende op paa ham, og han
bøiede sig hviskende ned for at enes med hende om
Valget.
Saa brød hun pludselig op og bad ham leende først
igjen rette paa det vidtløftige Sæde.
Der opstod en halv opsluppet Lystighed mellem dem,
medens Stipendiaten arrangerede og lagde tilrette, og
hun hjælpeløst foreviste sin utilstrækkelige Evne til at
ballancere paa et Stillads af Nodehæfter og en Pude.
Nu greb hun Akkorden ...
Den gamle Romance med de forelskede Ord bares i
Begyndelsen frem lidt usikkert. Det var først, da hun
med sit lange Blik under Akkompagnementet vendte sig
om til ham henimod der, hvor Omkvædet gjemte et
Udbrud, at Udtrykket voksede og blev varmt.
Ved det andet Vers satte hun Fart i Pianoet og saa op
paa ham med et betaget Smil. Og, som han stigende
vovede sig, blev Akkompagnementet mere douce og
tilsløret og endte med at falde sammen med Stemmen i
en lang bortglidende Tone.
Der fulgte en bragende Applaus, hvorunder Fru
Stefanie langsomt arbeidede sin ene Hanske paa og rakte
Haanden ud til Fenger for at han skulde knappe.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
