Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
230
Naar Sol gaar ned
«Tænker, naar Du faar sovet, Terna, saa skal Du se»...
mente han, da de gik op af Gadedørstrappen hjemme.
Men, da han havde tændt Lyset i Entréen slog det ham,
hvor bleg og betaget hun var, og at han ikke straks burde
overlade hende til sig selv —
«Bedst Du kommer op til mig lidt først,» — sa han,
— «der er varmt og lunt» ...
Derovenpaa udsendte Lampen snart sit Skjær under
den grønlige Skjærm, og Bedstefar stak paa sig Tøflerne
og sin bekvemme Husfrakke.
Fra Sofahjørnet traadte Ternas balklædte Skikkelse
frem af Dunkelheden.
«Nei, det er ikke saa greit, nei» — stullede Bedstefar.
«Sig mig,» — sprang hun ude af sig pludselig op, •—
«ligner jeg Mor — ligner jeg Mor — i nogen ting?»
«Naada, naada... Men sandt at sige, saa — saa hører
Du til en ganske anden Type i Familien, — spæd, og
de Øinene___og din Mor er jo–. Nei, den, Du har
arvet baade i Udseende og Sind, det blir nu nærmest min
— min — din Bedstemor, skjønner Du... Hun havde
det ogsaa med, at hun kunde være saa bedrøvet, — stille
stum, — rent, som hun fortvilede ... Sjøfuglen kaldte jeg
hende, medens vi var nygifte og unge, Du, — og Terna
og Fugleungen... Hun var saa lys og let og glad
bestandig ... Jo—o, i adskillige Aar ... Men siden saa, —
ser Du mellem ældre Folk — Og saa sa man heller
saadan lidt spasende Fruen og lille Fruen min... Mja —
M—ja, helt til» —
Bedstefar blev urolig og rokkede i Stolen —
— «Helt til Sjøfuglen fløi væk fra mig... Den Nat
kaldte jeg hende baade Sjøfuglen og Terna. Men da
nyttede det ikke at rope» ...
Han blev siddende og se hen for sig.
«Bedstefar da!» — kom hun hen til ham, — «jeg mente
jo ikke at faa Dig til at tænke paa dette.»
«Aa Du, — aa Du, — det skader ikke at faa snakke
engang om det, én gaar med paa Sindet. Gamle Folk
prater ellers nok om alt det, de ikke bryr sig om. Hun
og jeg fulgtes i én og firti Aar» ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
