Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
232
Naar Sol gaar ned
V.
Aprilsolen piblede og randt ind igjennem alle
Sprækker, saa henimod Middag gik Rullegardinerne ned for
Vindu efter Vindu i Gaden.
Der var en vaad Glans i Luften af, at det smeltede
overalt, af Hustagene, som dryppede, af Husvæggene, som
var fugtige, af Ruder, som blændede, og Taarnspir og
Mastefløie, som tindrede. Solen stak af Sneflækkerne,
og Fjorden skjød skarpe Blink.
Ude paa Havnen peb Dampskibene i lange Toner
gjennem Dagen, — det føltes som et almindeligt Opbrud.
Folk færdedes urolige i Gaderne og ved Bryggerne.
Vinterhammen var kastet baade ind- og udvendig.
Bedstefar kom ned i Stuen med de vanlige saare
rundelige Maanedspenge til Fru Stefanie.
«De kommer godt med, Bedstefar. De store Børn
trænger altid noget... Vaardragter — Parasol — Hat,
Sko-tøi» ... opregnede hun mat, medens hun skjænkede hans
Eftermiddagskaffe.
Bedstefar nærede ikke Spor af Tvil om, at Pengene
forsvandt som Dug for Sol, — dertil saa han nok af
Regninger paa Maanedsdagen komme baade ind
Kjøkkenveien og til Kontoret.
Bedstefar søgte altid hen til Pladsen ved
Hjørnevinduet. Det var ikke netop det, at Udsigten til Torvet saa
tiltalte ham, skjønt det jo altid beskjæftigede; og han
holdt jo ogsaa sin daglige astronomiske Kontrol med
Mid-dagsstregen. Men der undgik han at se det oliemalede
Portræt af sin afdøde Hustru, der hang i Guldramme paa
den anden Side af Speilet. Billedet var paa sin Maade
ikke uden Lighed. Men Udtrykket var i hans Øine saa
totalt forfeilet, — hendes fine Mund med det bævende
Udtryk var grusomt misopfattet, omsat i noget strengt,
ydre myndigt, og den modige, freidige Næse var blevet
skarp og ligesom lukkende for Ansigtet. Hende der paa
Væggen havde han intet at sige, — andet end, at hun
saa ærgerlig forstyrrede ham hans indre Billede.
De dobbelte Vinduer var idag borttagne; men
Gulv-teppet var endnu efter Fruens Villie bibeholdt og laa og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
