Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
234
Naar Sol gaar ned
nøglen i for Sommeren, — til jeg hænger den ind i
Skabet for Vinteren.»
Korpslægen gik livlig op og ned og satte sig af og til
paa Sofakanten hos hende, og Bedstefar saa Sønnens
Øine oplivede af et Lysskjær af Lykke.
... «Solsteg slig, som Du synes om og rigtig knurrer i,
Stefanie! — Saa bruner vi lidt paa din Teint igjen...
den taaler et Skjær Farve efter al Vinterblegheden —
saadan en liden varm Guldtone» —
«Blas, mener Du,» — hun rakte sin Haand op til ham
og skjøv Kjoleærmet lidt tilbage.
«Aa ja lidt hvid,» — han strøg den. «Du kunde gjerne
se lidt kraftigere ud. Gjerrig paa Dig, ser Du!» — Han
rystede paa Hodet og smilte: — «Naturens
Underfundighed ... drager og drager — fordi én aldrig kan komme
tilbunds i den» ...
Stefanie gløttede op paa ham med et Smil som
kildret af et Straa.
«Sphinxen, ser Du»–smaalo han henført. — «Vi
skal ha os en rigtig Slaraffendag for en Gangs Skyld
imorgen — uden Ringen paa Dørene — ganske fri» ...
Der stansede en Vogn udenfor...
Fruen fo’r op af sin halv hvilende Stilling og ordnede
hastig paa sig selv og paa Kaffebordet.
Entréklokken lød, og Wingaard traadte ind med
Haanden fuld af nyudsprungen Løvetand.
«Mit første Vaaroffer til Huset,» hilste han og kastede
Blomsterne hen paa Bordet.
«Jeg er ganske mat af Luften og Solskjæret, — det gaar
langt ind i baade Hode og Hjerne, saa jeg maa faa ta
Plads her i Skyggen af Gardinet.» Han lod sig falde ned
i Stolen.
«Nei, alt Løvetand... og saa friske!» — beundrede
Fruen.
«Jeg har plukket dem ude i Skjærene ved Yderhavnen,
— har netop set vort Firmas Kinafarer staa tilsjøs. Stolt
Syn, saadan en bugnende fuld Seilmasse mod Himlen,
vuggende som en Symfoni udover. Det var, saa én maatte
snappe efter Luft... Fest til Afsked i den Anledning
naturligvis, Høitideligheder, etcetera, etcetera. — Og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
