Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
239 Naar Sol gaar ned
«Sig mig, Hr. Toldinspektør,» — begyndte han, — «De
er jo født her?»
«Jo da, min Ven, og konfirmeret med. Men saa er det
nu over femti Aar, siden jeg forlod Stedet.»
«Tør jeg spørge, De skulde vel ikke huske nogen af
disse underlige Skruer af Originaler... For Eksempel
den sidste, som gik med Haarpisk?»
Terna stirrede paa ham med noget som Forbløffelse
over hans frække Opfindsomhed. For, at han skulde ha
klænget sig paa hende derude for dette, det —
«Preuthun med Pisken!» udbrød Bedstefar. — «Jo—o,
jo —. Ja nu har jeg ikke tænkt paa det Menneske, siden
jeg var syv, otte Aars Gut og gik med Bluse. Men
ganske rigtig, her vandrede en slig, — han var nok Kæmner
eller Byfoged eller —. Ja, neimæn, om jeg kan hjælpe
Dem videre der. — Jeg husker en lang Frakkeryg med
opstaaende stiv Krave og et skinnende hvidt Haar med
en krumflettet Tamp i Nakken — Aa jo, — og høie
Støvler ... og at hele Manden var rank som en Lysestage.»
«Se se, hvad overkommer man ikke der, hvor man
mindst tænker paa det,» — undslap det Paal fornøiet.
«Da synes jeg, Du sa, at Du netop havde tænkt paa
det, og at det var derfor, Du indfandt Dig her,» — fik
han af Terna.
«Slig Klungerbusk, Du er biet da, — baade stikker og
river,» — gjengjældte han.
«Jeg har nu faret om i flere Byer og søgt efter
Portrætter i Familierne,» — forklarte han Bedstefar ... «Men
svært, saa det tyndes med Originaler og snurrige Folk, jo
længere man kommer op til vor egen Tid. — Ja bevars,
man kan jo træffe en eller anden endnu traskende om i
Gaderne,» — bemærkede han og blinkede forargeligt til
Terna, saa det tydelig blev selve Bedstefar, han mente.
«Undskyld, Hr. Toldinspektør,» udbrød han saa
pludselig, — «De er af dem, som bruger X-formede Briller, De
ogsaa, — slige, som ligger lige over Næsen» ...
«Jo—o, jo, min Ven, kan det interessere» —
«I høi Grad, Hr. Toldinspektør, — jeg holder næsten
paa at gjøre det til et Skjelnemærke i mine
Personligheders Karakteristik — bare jeg faar prøvet den Sag lidt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
