Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
243 Naar Sol gaar ned
gaard, den skulde saa nødvendig passe til Vaarkaaben.
Se det udskaarne Elfenbens Haandtag» ...
Korpslægen skjød den mildt fra sig: — «Jaja, Fanie
min; men alt andet interesserer saamæn fortiden ikke
saameget som en Lillefinger af Fruen selv, som er
kommet hjem» —
— «Efter at ha turet, saa jeg seiler og gynger endnu,»
sa hun og strakte sig tilbage... «Storartet Tur — flot,
rundt, — betjent paa alle Hænder, — bare at trække i
Klokkestrængen —. Og saa gaa derinde i Hovedstaden,
— slig Forandring! — Det første jeg saa paa Bryggen,
Gunnar, var din altmodiske gamle Vaarfrak, Du maa
saamæn spendere Dig en ny nu» —
«Og ser Du, Mor, hvor vi har pyntet med grønt fra
Sollid til Dig!» raabte Kirstine.
«Ja—a, Bjerkeris» ... kom det søvntræt og knækkende
et Gisp.
VI.
Bedstefar havde levet som et Amphibium i en hel Uge,
spøgte han, dels biet stegt i Byen og dels frosset paa
Landet, indtil man nu endelig lige under St. Hans var
ordentlig og helt udflyttet til Sollid.
Saa var man i Gjænge igjen, — spadserende som ifjor
sin Morgentur, én Dag i den gamle Allé hen til Ekeland
og den anden ned til Dampskibsbryggen paa Borger
forhørende sig om Fisk etcetera hos Lodsfolket der; eller
Stien op til det gamle Kværnhus i Skogen, prate med
Folket og gi Børnene, som han kjendte fra ifjor,
Sukker-tøi. — Være afveien og komme rigtig til Maaltiderne.
Lidt trangt og hedt kunde det jo bli paa hans lille
Kvistkammer under Skraataget. Men saa fik man ikke være
saa nøie paa Bekvemmeligheden, glemme, at man var
gammel, ellers blev én Olding før én vidste af det...
Det lettede ham, sandt at sige, at de var kommet ud af
Byen denne Gang. Disse evige Kaffevisiter med Musik
til, nu kom det ogsaa i en anden Gjænge, — Gunnar
fik Fred —
Der kom han saamæn op fra Bryggen i Panamahatten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
