Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
257 Naar Sol gaar ned
Min Mor døde ved min Fødsel, og da rykkede Fars ældste
ugifte Søster, Tante Rina, op fra sin Bopæl paa en hel
anden Kant af Landet for at ta mig i sine paalidelige
Høegske Arme, — og i dem vuggedes jeg, til Tante Lulla
blev Enke og togede ind i begge Værelserne ovenpaa mod
Haven der, hvor Skjæreredet hænger under Tagskjægget;
de er hendes tamme Fugle de. Da var jeg alt saa stor, at
jeg kunde ærgre dem grønne af Jalusi i Anledning af min
Person. Og saa kom endelig Fars yngste Søster, Lilien.
Hun er nu over de femti; men har beholdt Kjælenavnet
fra hun var fire. De andre spør hinanden om Morgenen:
Har Du hørt, hvordan Lilien har sovet?»
«Saa hun blev ikke gift?» — spurgte Bedstefar
interesseret og satte sig magelig ned i Skyggen.
«Hun var forlovet trofast gjennem langsommelige Tider.
Men vedkommende skeiede ud og drak, blev stadig
hjulpet af Familien for lige saa stadig at dumpe, indtil
Forholdet endelig maatte brydes ... Saa kom Lilien ogsaa
under Fars Tag. Der har de alle tre sine Krige og sine
Fredsslutninger. Og i den store gamle Apothekerhave
regjerer deres trende Individualiteter i høist forskjellig
Aand. En vil ha Roser, og en vil dyrke Lilier. En bare
Urter, Erter og Bønner. En Kløver og Vekselbrug med
Vikker og Thimothei... Vekselbrug gaar nemlig an i
Haven; men hos Menneskene der maa et Apothek bare
føde Apothekere» —
«De har alle tre saadanne store gamle Ansigter,» — sa
Terna. «Jeg synes de saa saa stive og strænge ud, da jeg
var liden; men de kan le saa græsselig, naar de saadan
sidder sammen.»
Paal sad og trak i Lyngen ...
«Ja,» — sa han som beklemt, — «saalunde er man,
saa at sige, gro’t op i sin Faders underlige Hauge. — Og
saalunde er man vel selv ogsaa biet et Stykke af en
Raring som altid kommer udenfor, og som man helst vil
ta lidt Afstand fra — netop der, hvor–»
Han rev af Lyngblosten og sprang op:
«Nei, jeg maa jo afsted! — har tøvet mig bort her i
Bærbakken istedetfor at faa Oplysninger af
Toldinspektøren ... Jeg har jo bare at be for mig om Undskyldning.
17 — Jonas Lie. X.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
