Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
270
Naar Sol gaar ned
lerede paa at kjøbe sig et Sæt Underklæder, da Paal
Høeg skraaede over Gaden til dem.
«Velkommen ind fra Sollid igjen,» — hilsede han.
«Jeg har gaat forbi og set Rullegardinerne komme op og
Blomsterne efterhaanden rykke frem i Vinduerne igjen
hos Doktorens; men har ikke vovet mig ind, — været
bange for at forstyrre.»
«Naa, min Ven, tænker De saa paa at tilbringe
Vinteren hjemme?» — spurgte Bedstefar.
«Jeg gaar her egentlig bare og venter paa en
Bestemmelse — en Livsbestemmelse,» — han saa hastig hen paa
Terna. — «Er som et Fartøi, der naarsomhelst maa lette
Ankeret og staa tilhavs.»
Terna saa ind af Butikvindnet.
«Har Du hørt, Terna, hvorledes jeg er kommet i Rigets
Akt her i Staden?» — dreiede han af med et Forsøg paa
at drage hende ind i Samtalen.
«Hvorfor? — hvad?» — rykkede hun til... «Naa ja,
for Krønikerne dine.»
«Her er som et Hvepsebol. Det surrer op med Snak
for hvert Navn, det rygtes ud, at jeg rører ved... De
gamle Familier er hellige, Toldinspektør, — ikke engang
deres Olde- og Tipoldeforældre tør man pege paa.»
«Man skal aldrig rode forlangt tilbage i Slægten, siger
Skotten, for det ender gjerne i en eller anden
Grænserøver,» bemærkede Bedstefar.
«Og her ender det i Kapergaster, som har slaaet sig
op i Krigens Tid og i underlige Eds- og Arvehistorier,
før Familierne ordnede sig til at bli honorable Firmaer,
som sig velstaaende Slægter sømmer... Men indiskret
og udelikat og ondskabsfuldt og gravplyndrende er det
af mig at sætte Lupen over disse Ting.»
«Og saa tænker De paa at reise og lade Snakket surre?»
— forhørte Bedstefar.
«For den Sags Skyld? — Nei saamæn... det skulde
saavist bare kryddret mig Arbeidet, — om — om» — kom
det usikkert, idet han stod og saa ned i Brostenene...
«Men saa hyggeligt er det nu hellerikke derhjemme at
høre et opgit: «Haah — haah — haah!» fra Fars
lænestol og et «ja, — ja» — som Ekko fra Sofaen, — et Støn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
