Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
274
Naar Sol gaar ned
og gjorde ham til Toldinspektør.–Her er man
Løitnant og her Premierløitnant og Dampskibschef ja ■—
Ja, ja, — det var en Tid, — en daarlig Tid — hm–
Udnævnt til Medlem af Kommissionen for Kystfyrene.
— Ja, da var man endnu i Gunst og Naade, den meget
ansete Kapacitet, som siden skulde bli saa sørgeligen
reduceret —
... Vielsesattesten, — han aabnede den langsomt —
med Jomfru Terna Kirstine Taarvig —
Han blev siddende og se paa den. Der steg for hans
Syn en spæd rank Pige med dybe blaa Øine — hvidt
ligetil Skoene og Brudesløret slaat tilside, da hun traadte
ind i Kirken. — Haandtrykket, da Ordene lød: — «Saa
erklærer jeg Eder herved for rette Ægtefolk at være,»
— hele Høitiden ...
Tankerne lagde Bro, og han kom til at dvæle ved
Af-skedsøieblikket for dette Liv — et Udraab, en Udtalelse,
han aldrig havde faat rigtig Grund i, — ofte tænkt
paa —
«Jeg tilgir Dig. Husk at jeg tilgir Dig alt, — alt,
Kristen!»
Han lagde pludselig Vielsesattesten sammen, trak ud
en af Skufferne under og fandt frem sin Hustrus
efterladte Breve. De laa der i to av ham selv forseglede og
ombundne Pakker.
Han besaa og overveiede før han brød Seglet paa den
største af Pakkerne. Det var hans egne mange Breve til
hende fra mange Steder og mange Lande, som hun havde
forvaret i et gammelt Barndoms Syskrin af Valnøddetræ
inderst i Komodeskuffen, — fra de første med gjemte
Blomster og Firkløver indeni...
Han læste, ét for ét, op igjen det fra Forlovelsestiden —
Der stod som en Aande af Andagt ud fra dem, slig,
helligt, som hun havde bevaret dem, og han sad
overvældet, dybt og varmt løftet tilbage i sin Ungdoms rige
Tid.
Under den fortsatte Gjennemgaaen stansede han ved
et Brev, hvori Udtrykkene blev ham noget svulmende
poetiske. Han gren af sig selv med en Blanding af mild
Overbærenhed og af at være ilde berørt, — og tog fat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
