- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / X Bind. Niobe. Naar sol gaar ned. /
305

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

305 Naar Sol gaar ned



Pludselig skjød han hende fra sig — tvilende angst:

«Du kommer nu vel ikke med noget om Gartnersken
igjen?» — udbrast han.

«Jeg kommer med ingen — ingenting, Paal! — uden,
at hos Dig vil jeg være!... Du maa aldrig, aldrig spørge
mig; men jeg har været saa vanvittig angst, — ikke tro’t
Dig engang!»

«Jeg har Dig altsaa nu, Terna! Jeg begriber det ikke
endnu rigtig ... De underlige Øine der, — den unge Pige,

som heder Terna Grunth — og gaar saa eget let–Ja

saa, min Sjæl tror jeg ikke tilslut, det er sandt. Hun er
min, hun Bedstefar!»

Bedstefar holdt paa at komme med noget passende
humoristisk om, at Gartnersken havde gaat ind paa Paals
Tilbud af Apothekerhaven. Men Følelsen overvældede
ham —

«Terna! — Terna!...» kaldte han hvast, som han vilde
gjort i sin Hustrus Tid ved en rigtig lykkelig Begivenhed.

«Hm—m, ja,» tog han sig, og der gik noget i ham. Han
lagde begge Hænder paa Paals Skuldre og sa med
bævende Læber:

«Hende der maa Du ikke svigte, aldrig! — htm er af
dem, som dør af det...»

Korpslægen var blevet dybt bevæget, da de kom og
meldte ham Forlovelsen.

Han havde set saa eget tungsindig paa Paal og Terna
og yttret:

«Jeg tror, I begge er Børn af Aand, og det deiligste
paa Jorden er, naar to finder hinanden. — Men
Ægteskabet e r ikke for lavere Naturer.»

Siden, da Terna maatte ind for at kaste sig op til ham
paa ny igjen, fandt hun ham sittende med Haanden for
Øinene, som om han havde grædt...

«Det er saa længe siden jeg har været glad, Barn,» —
kom det undertrykt.

Og, brydende med sin Vane ikke at gaa ud, vilde han
straks følge dem hen til sin gamle Ven Apothekeren. —

20 — Jonas Lie. X.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:18:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/10/0307.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free