Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
311 Naar Sol gaar ned
hvor lidt man har levet, — alle de mange travle Aar,
som kun har git en Røg i Haanden —. Aandens Krise
har man nærmest tat paa sin sene Alders Dag gjennem
Barn og Barnebarn...
Han sad og snude og vendte paa Brevet.
«Forundrer mig ihjel over hende, fra vi staar op, til vi
lægger os,» — opdagede han henslængt i Margen fra
Paal.
... Ser ud, som de passer... Ser ud, som de kunde
leve Livet sammen, disse to ... Ser virkelig saa ud ...
Terna har arvet sin Bedstemors dybe Trang til hel,
uafkortet Kjærlighed, gik det i Bedstefars Tanker...
I det længste havde han jo søgt at forklare det med, at
saadant nærmest maatte anskues som en Særlighed for
eget idealt anlagte Naturer. Men — men, — jo mere
han saa i det, desto klarere gik det op for ham, at det,
naar alt kom til alt, dog var der, — i Kjærligheden —
og mærkelig nok ikke i hans Embedskarriere eller stolte
Opposition, — at han havde levet sit egentlige inderste,
dybeste Liv gjennem Sorg og Glæde...
Han, — den gamle Mand, — syntes, han paa det sidste
havde gjort den ene Opdagelse, vundet det ene Syn efter
det andet i dette–
–I Rullegardinet gulnede endnu et sluknende sidste
Solskjær, og Bedstefars Øienlaag holdt paa at glippe og
falde til...
De skimrede frem disse dybe, kjærlige Øine, som saa
ofte havde hvilt tungsindig paa ham med de forgjemte
bævende Spørgsmaal; — de var nu trygge, rolige,
fortrolige ...
Der svævede som en Fugl nær over ham med Vingen —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
