Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
19 Dyre Rein
▼endte han sig saa pludselig. — «Den har jeg da ikke
hørt paa tyve Aar... Den deilige Menuet af Haydn...»
«Ja det var just det, jeg vilde spørge Dig om, Far,» —
forhørte Alida sig, hun stod og greb nogle Toner efter
et gammelt Nodeblad, — «hvad kommer saa? ... Her er
revet væk et helt Hjørne.»
«Jo da» — Sorenskriveren satte sig hen til Klaveret og
klimprede og ledte. — «Deilig — — guddommelig
deilig» ...
Han spillede og fordybede sig mere og mere i det,
medens Alida og Merete stod over ham.
«Ja, saadan er det!» sa Alida. «Jeg synes, jeg kjender
den saa godt, — maa ha hørt den som ganske liden.»
«Ja, det har Du nok, — det var i Falbes Tid, da vi
havde Kvartetten. Vi skal ta den iaften for Fiolin og
Klaver, Du og jeg —»
Han klimprede endnu igjennem det bortrevne Sted —
«Saadan Du! — saadan — Der er det — den lille
nydelige Vending der...»
Han vendte Hodet med lysende Mine ... «Naa
Marianne, Du har da ikke tat ud Smørrebrødene mine —
Javist klarer han det til imorgen,» — forlød det saa,
da han reiste sig. «Jeg vil gaa op paa Kontoret og
opmuntre ham lidt, — faa ham i Iver og Stemning. Man
gjør s’gu intet uden Humør og Lyst... Han har
selvfølgelig det ganske Bo i Hodet, han — en Dygtighed
uden Grænser! Og det er nu egentlig noget rigorøst at
forlange, at et ungt Menneske af det Blod skal sidde
muret paa en Kontorstol det hele Aar uden at svinge
udenom engang imellem»–
Fruen stod i Vinduet og saa efter ham, medens han
elastisk springende skyndte sig over til Kontorbygningen.
Hun rystede paa sit Kappehode:
«Du Orning, Du Orning,» — mumlede hun...
«Hvordan hittede Du nu den gamle Visestumpen,» —
vendte hun sig pludselig speidende hen paa Alida.
«Men det er jo en Menuet af Haydn da, Mor?»
«Ja, hvad véd jeg, hvad det er, Barn. — Naa, lad os
nu gaa ud og se, hvordan Mønstret tar sig ud i Væven
din, Eufemia ...»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
