Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32
Dyre Rein
«Men, at De turde gaa hen til ham!» — faldt Barbara
ivrig ind. «Den har virkelig bidt engang. Vi sætter den
altid i Lænke i Hundedagene.»
«Ajax er en ærlig Hund, det saa jeg straks. Jeg løste
Lænken af ham, det var det, han blev skamfuld over,»
forklarede Rein. «Deres Søn, Claes, Sjøofficeren, viste
mig en prægtig Jagthund herovenifra,» — henvendte han
saa til Sorenskriveren, — «Finnerace ?» ...
«Saa De kjender Claes?» faldt Fruen ind.
«Vi har færdets sammen paa en Opmaalingsreise nord
i Fjordene paa vore Kanter.»
«Havde han Fiolinen med?» forhørte Sorenskriveren.
«Javist, javist, spillede langt udover lyse Natten.
Musiken er mig et behageligt Sprog, som jeg rigtignok kun
fatter et og andet Ord af. Men, hvad h a n sa paa
Fiolinen, det forstod jeg!»
«Saa, — saa De?»... Sorenskriveren strakte Hodet
levende interesseret frem af den stive Halskrave.
«Det klagede og skreg fra Strengene over, at han skulde
opsætte Karter og maale og lodde i Kongens Tjeneste
istedetfor at faa slaa som Lærken og spille og musicere
paa denne Klode.»
Sorenskriveren lænede sig betænkt tilbage i Stolen...
«Ja — jah! man maa jo noget være her i denne
Verden,» kom det trist. — «Det er den pure haarde
Nødvendighed!»
«Man kan da virkelig ikke slaa sig paa at være
Bier-fiedler,» — supplerede Fruen. «Se nu stakkels
Sanko-witz, som drager omkring og informerer i Bygderne og
faar sit kummerlige Ophold og nogle Marks Penge paa
hvert Sted.»
«Hys, hys, Bolette,» afbrød Sorenskriveren hende tvert,
— «ham fik man hverken til at lodde eller maale...
Det er en fordreven Kunstnersjæl, som kunde blevet
noget betydeligt i sit store Hjemland.»
Han skjød noget hastig Stolen tilbage, afsluttende
Maal-tidet med et: «Velbekomme!» — og Merete iagttog,
hvorledes Fuldmægtigens Øine gled fra Moderen hen paa
hendes Far og saa tilbage igjen, som om han havde faat
Tæften af to Slags Veir i Huset.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
