Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
42
Dyre Rein
hun myndig ordnende, — «og Du, Alida, i det andet
Hjørne ... Eufemia her i Lænestolen. Og De, Kvigstad,
flytter nok den Stol hen til Bordet... Den Plads der er
for Dem, Hr. Rein — saa véd jeg, hvor jeg har Jer
allesammen,» — lo hun... «Ja lille Merete nytter det ikke
at holde fast, hun maa jo løbe om og bese sig overalt og
saa være Tantes Ærendsvend.»
«Tak Frue,» sa Rein; — «men faar jeg Lov til at sidde
her ved Vinduet.»
«Jo saamæn maa De det! Tro dog ikke, De er kommet
ud for nogetslags herskesygt Skovtrold,» lød det jovialt.
«De har foretrukket Ensomheden, Frue, og bosat Dem
i Naturen,» yttrede Rein, — «Skog, hvor én ser —»
«Næ — jeg har ingen Sans for Naturen, bryr mig bare
om Menneskene. — Vi er dog inte Trær, — heller inte
skabt til at begrave os blandt Katugler og alskens Uhu,»
— kom det bistert med en noget dansk Akcent... «Men
man leirer sig jo blandt sine egne, enten det smager eller
ikke.»
«For en smuk tung gammeldags Stol,» bemærkede Rein,
idet han tog og trak den hen til Vinduet.
Han saa sig interesseret om i Stuen... «Det underlig
forsirede Slaguhr! ... Og Skatollet der... det ser saa
dystert familiemystisk ud, som det kunde sidde inde med
en hemmelig uopdaget Skuffe ... Arvestykker, Frue?» —
spurgte han.
«Ja, — de er ikke forarbeidet her i Bøiden,» lo hun.
«Jeg kan endnu erindre som liden Pige, da Fragteskuden
fra Aalborg endelig arriverede med Møblementet til min
Far, som var forflyttet til det Kristiansandske. Fartøiet
havde lidt Havari, og Møblerne blev indsat paa en Bod
for at tørres —»
«Ja,» udbrød Oppen, overvældet af gamle Erindringer,
— «hvad man kan lide paa en Fragteskude! ... Vi
tumlede i seks Uger, — laa veirfast i alskens Havne, inden
vi naade Kjøbenhavn; — jeg blev næsten Sjømand paa
det,» lo han.
«Det varede saamæn hele Vaaren,» gjenoptog Fruen det,
— «og langt ud paa Sommeren med, før vi fik den
Kunstsnedker fra Odense, som kunde reparere dem ... Og siden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
