Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
48
Dyre Rein
finde oppe i Uren ovenfor Indmarksgjærdet, og havde
fundet for godt at streife om paa egen Haand.
De stod i Revner og Sprækker og fristede. Og flere
og flere blev der at faa Tag i, eftersom hun arbeidede
sig frem blandt Fjeldknausens allehaande Forsænkninger.
Hun var kommet over paa den anden Side, hvor
Ra-fossen pludselig dundrede øredøvende, da hun fik Øie
paa Rein:
«Feil Vei... Feil Vei!»... raabte hun rystende paa
Hodet og med Haanden for Munden for at bli hørt
gjennem Dunderet og Duret. — «Den stanser i Stenraset
der-borte, — fører ikke længere ... Hører De, — fø—rer ikke
længere!» raabte og vinkede hun.
Hun fandt nedover til Stien og stod der og ventede...
«Det er om Fjeldknarten, De maa gaa,» — forklarede
hun og skyndte sig foran for at vise Veien.
Lidt efter aabnede der sig et mægtigt, vildt Syn! ...
Næret af Indvande, Myrer og Tilløb milevis inde fra
Fjeldmarkernes Vidder og Ødestrækninger, forsvandt
Ra-elven her glasklar med Skumstriber af Strømmen med
ét ret ned mellem vaade Graastensvægge. Den brødes
nede i Faldet af en Tvermur af Klippestykker, der bragte
al dens Urkraft til at utfolde sig i vældig hvid
majestætisk Skjønhed, medens Røgen drev og steg opad Kløften.
Aftensolen faldt gjennem Bjerkeløvet med en Rad røde
Flekker nedover...
«Ser det ikke ud, som det kunde være Blodet af noget
levende, som er slængt ned her og drattet fra Fjeldknart
til Fjeldknart!» yttrede Rein rydt.
«Dun ... Dun — ja — Punktum og Slut! ... Punktum
og Slut!» ... stod han og stirrede ned i det gabende Dyb.
— «Bagefter skal man ligge smertefrit paa Dyner...»
«De burde helst passe Dem og gaa et Par Skridt
tilbage,» varede Merete gysende, han stod næsten
ængstelig yderlig.
«Saadanne nyudsprungne Jomfruer,» — vendte han sig
pludselig til hende, — «ser paa Skummet og
Sæbeboblerne — — Brudedragt og Kniplingslør___i den fine
hvide Fosserøg der? — ikke sandt, —
... Og saa troskyldig i Brudeseng...» mumlede han.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
