Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dyre Rein
69
Som han igjen passerede Dørtærskelen, skinnede et
Stykke af det vaadglinsende Havestakit ham i Øinene.
Med nok et Kræmt vendte han sig som under en
tagen Beslutning og gik ud fra Spisestuen.
«Du Marianne,» — sa han ude i Gangen, saa høit, at
det hørtes ind til hans Frue, — «det er af forskjellige
Grunde min Mening at gi Rein hans Opsigelse.» —
Han tog Veien over til Kontoret —
«Far... Far!» ... hørte han pludselig bag sig–
Det var Merete, som med hastige Skridt kom efter ham
i Trappen ...
«Du maa ikke, Far! — Du maa ikke, Far... sige op
Rein» ... hviskede hun næsten uhørligt.
Sorenskriveren saa forbløffet paa hende, og der gik en
Grunden i hans Ansigt.
Men han spurgte ikke...
Og hun sprang ude af sig tilbage igjen og tog
Kjøkkenveien ind.
Sorenskriveren steg saare langsomt stansende og
betænkt op af Trappen ...
Han havde opfanget som en Tone af, at han havde faat
sin Yndlingsdatters inderste vovede Hjerteudbrud. —
IV.
Julen.
Sneen faldt med halvfugtige, tunge Fnokker i den
skumre Juleaftens Eftermiddag.
Indkjørselen laa bredt opmaaget, og Vangens Gaard
stod med Neget reist paa Staburstaget.
Gulve og Trappe var nyskurede, Kobber- og
Messingkar skinnende i Kjøkkenet. Og i Stald som Fjøs,
Drengestue som Bryggerhus var alt ordnet og paa Plads.
Sæle-tøierne hang nysmurte og kridtpudsede, og Slæder og
Sluffer stod med Ulve- og Bjørneskindsfelder færdige til
at mobiliseres.
Oppe paa Gjæsteværelserne brændte og durede Bjerke-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
