Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dyre Rein
77
dende fede Tyrirod vippede og slikkede og skjød
undertiden en lang Slangetunge ud af den aabne Ovnsdør.
Det lyste ben paa Alidas Albue og Hage, som bun sad
paa Skammelen og stirrede ind i Hden og af og til
svarede til Groth halvt ved Siden af.
Og fremme i Skjæret vuggede Eufemia sagte sin
høi-vristede Fod, medens hun underholdt sig med Gaarder
om Bygdens Honoratiores, og saa smaat havde én og
anden tilbedste eller satte dem under sit overlegne Maal.
Barbara havde længere inde i Stuen en hviskende
fortrolig Samtale med Henschien, og i Sofaen var Jess og
Christiane ivrig inde i de ny Kotillonture fra
«Foreningen», dem de nu vilde indføre her paa Ballet, — selvsagt,
at hun og Jess førte den op.
Kvigstad sad i Hundehumør længst inde i Stuens
Dunkelhed, stirrende henover til Alida og forpint iagttagende
hver Bevægelse og hvert Ord, hun henvendte til sin
Forlovede.
Nergaard ærtede og holdt Skøi med Merete —
Og Marianne sad, flankeret af Augustinusen og Schmidt,
og lod sig fortælle Dagens Oplevelser og, hvad de kunde
have erfaret om Juleselskabeligheden.
Det sakkede af henne i Lysningen, og Marianne gik
hen og lagde sig paa Knæ og puslede og ragede op i
Ilden, før hun fandt frem ny Tyri at lægge paa, og det
igjen lyste op og flammede ...
Men nu blev det for hedt for Alida, saa hun flyttede
sig ind i Stuen.
Der var kommet en hviskende, tusmørkfortrolig
Stemning derinde som mellem to og to.
«Hyggelig en saadan Skumringsstund paa Landet i
Julen!» ... lød det fra Gaarder.
«Der er ellers kanske adskilligt udenfor i Mørket og
Sneen, som sætter hvide Ansigter imod en saadan
«hyggelig» Rude og kiger ind,» henkastede Rein noget uventet.
«Ja,» medgav Nergaard, — «Spøgelser og alskens
Djævelskab vandrer og vasser jo om i Sneen derude i
Julemørket. I Byen eksisterer de ikke længere for Politi og
Vægtere. Og Fanden selv, véd De, er flyttet til
Vardøhus, Folk vil ikke tro paa ham længere hernede.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
