Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dyre Rein
85
besværlig Hale efter hende, naar hun af og til maatte hen
og tage sig af det huslige.
Og der satte Barbara sig ned... Nu maatte rigtig hun
ogsaa faa sig lidt af alle de gode Ting, medens de andre
begyndte at bryde op og fortrække ovenpaa.
«De maa ha lidt af den Gaasen i hvid Sauce, De ogsaa,
Henschien, — den indestaar jeg for,» sa hun tyggende og
forsynede husmoderligt hans Tallerken. — «Vi kan gjerne
sidde her i Ro og spise en Stund; jeg er saamæn lige
glad, om det gaar over en Dans eller to —»
Hun trak Stolen til sig for Strømmen af dem, som
begav sig ovenpaa, og gjorde sig det hyggeligt...
Majoren og Kaptein Buchwaldt sad endnu igjen
derhenne med vendte Stole og disputerede om Haxthausens
Forræderi i 1814–-
Merete havde gaat halvt fraværende den hele Aften,
— havde ikke faat ud af Hodet Johanne Sommerfeldts
Yttring: Kanske havde han havt en Kjærlighedssorg? ...
Det gik i hende alt, hvad Rein havde sagt: — «Aldrig
havde han havt nogen at snakke med, og aldrig fik han
det heller!»
Og meget — meget andet underligt, som hun trak frem
og huskede op igjen ...
Altid med dette halv bittre, halv sorgfulde Udtryk.
— Og der stod han pludselig ude i Gangen næsten,
som han ventede, — og saa saa underlig paa hende!
Hjertet bankede og hamrede med ét saa svimmelt...
Aa Gud, om det alligevel var...
Han tog begge hendes Hænder og holdt hende ud for
sig —
«Hvor velsignet De ser ud iaften, Merete, — saadan
besynderlig tanketynget... Jeg har fulgt Dem hele
Tiden...
Det er noget for en tørstig Sjæl at nippe til Livet,
De!» lød det vemodig. — «Man indbilder sig... Man
indbilder sig... Menneskene drømmer jo ...
Vil De lægge den lille hvide Haand et Øieblik paa min
Pande, Jomfru Merete,» — udbrød han pludselig
lidenskabelig, som de stod der i Halvdunkelheden, — «saa vil
jeg kjende den hele mit Liv! ... Der er mere Lykke i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
