Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dyre Rein
95
–-Hverdagen med Striskjorten og Havrelefsen,
som det hed, skulde igjen begynde.
Det sene Frokostbord med Sylten, Skinken, den kolde
Fugl og de forskjellige Retter rundt om paa Asjetterne
og Øllet og Drammen var idag inddraget, og det vanlige
Kaffebræt med Smørrebrød havde igjen ved Ottetiden
vist sig oppe paa Værelserne.
Schmidt havde gjenoptaget sine Funktioner som
Yngstemand ved at rense og fylde Blækhusene. I det ydre
Kontor skrabede Fjerpennene og knirkede
Kontorkrakkene.
Det var som en Begyndelsens Høitidelighed med en
eller anden Kræmten i Stilheden.
— Ved Ellevetiden vandrede Sorenskriveren betænkt
op og ned ad Gulvet paa det indre Kontor.
Der var sandelig hændt, indtruffet artige Ting. Det
kom saa at sige Stød paa Stød.
Straks imorges havde Rein meddelt ham, at uforudsete
Efterretninger nødte ham til saa hastig som blot gjørligt
at opgive sin Post som hans Fuldmægtig.
Saa uheldig som blot muligt, — netop, som han kunde
siges nogenlunde at have sat sig ind i Kontorets Forholde!
— Og nu igjen en ny findes og indøves! —
Og saa var da Henschien kommet ind stille og varsomt,
— havde set ned i Gulvet med en sagte Vuggen paa
Hodet og draget Pusten tungt, før han rykkede ud med
Sproget. Med Munden klemt energisk sammen, saa Kjæverne
blev større og Huden dunkelrød ind i Skjægget, kom det
endelig: — at nu var han indstillet til Lensmand, og i
dybeste Ærbødighed vovede han at anholde om
Sorenskriverens og Fruens Samtykke til, at deres Pleiedatter,
Jomfru Barbara blev hans Hustru. I hans Stilling og
Alder, nær de femti, kunde det synes, som han stilede
noget høit; — men Hjertets Sprog–
... «Haardt... Noget som naturstridigt» ... mumlede
Sorenskriveren og stansede atter og atter med et Blik
gjennem Ruden ind i Vintergraanet, som vilde han der
finde Livets triste Stadfæstelse... «Saavidt fyldt de
tredive og saa kaster hun sig hen i Armene paa en tyve Aar
ældre — næsten Særling —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
