Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
112
Dyre Rein
blevet lydhør... Naturens Kræfter griber Tag i
Menneskene. — Man føler Strenge udenom sig —. Fuldmaanen
trækker, som den suger Ebbe og Flod... Hvem véd —
hvem véd, — om vi alle var af Glas og gjennemskuelig.
... Der er dem,» kom det varsomt, — «som faar slig
Angst paa sig ved de Tider–overfaldes af saadan
Uro, — føler ligesom, at de maa ud i Skog og Mark langt
fra Mennesker og bestaa en Enekamp med det, som er
Rædselen i én! —
Ja, Jomfru Merete, — i den Slags kan den ene ikke
hjælpe den anden!»
«Jo netop,» — sa Merete sagte, — «i den Slags —
Ensomhedsfølelse»...
«Saa? — Det var derfor Adam fik Eva, mener De? —
Ja der er meget i det,» — smilte han pludselig. — «Skal
jeg saa hente Vand til Dem til at fylde alle de Hullerne,
De har gravet der om Levkøierne?» ...
Medens Aftensolen spillede og glittrede gjennem
Havestakittet, kom de nu ud, den ene efter den anden fra
Stuen og Kontoret, pratende og snakkende, og hjalp til
og gjorde Tjeneste i Haven.
Sorenskriveren spadserede derude med sin
Merskumspibe. Dens blaa Røg saas mellem Hækker og Bed...
Det var, som det hele laa og skinnede i et nyt —
Tilladelsens Lys!
Ja hvem?
Det var blevet Sorenskriveren selv det, som maatte
paatage sig det traurige Hverv at underrette Ra om, at Alidas
Forbindelse med Groth vilde bli hævet.
Fruen stod i Vinduet og saa til, som han steg tilhest
og just ikke med det vanlige Promenadeansigt lidt
kræm-tende gav Figaro af Sporene ...
Han var jo ikke netop henrykt ved Missionen. Men
hvem anden kunde vel gjøre det? Og saa havde han nu
sit eget Sind at tage det med —. Ikke gruede han
ifor-veien, og ikke tænkte han farlig paa det, naar det var
over heller. —
Sorenskriveren red i den milde Forsommer
Eftermiddag henover Kongeveien...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
