- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / XI Bind. Dyre Rein. Faste Forland. /
127

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Dyre Rein

127

Sankowitz stod igjen paa Vangen med den gamle
bulede Hat, fugtige Klæder og sølede Støvler og tørrede
Fødderne paa Granbaret i Gangen. Han satte den vaade,
rindende Bomuldsparaply forsigtig imod Væggen, medens
han hilsede paa Alida.

«Et schreklicht Veir denne Høst, — saa meket Regn ...

Jah! — det blifver ikke mange igjen nu af de edele
Vangenske Jomfruer... Ikke som sidste Jul, da de alle
traadte Dansen i den store Sal. — Man har sticket
Brudegaver og berettet mig om alle de Nyheder, hvor jeg har
færdets i Distriktet, — paa alle Kanter. — Jomfru
Marianne saa plötzlich gnädig Fru paa det rige Værk! ...

Och den unge Jomfru Merete, som var saa liden som
saa.» — han holdt Haanden ned, — «da jeg første Gang
saa hende, forlovet og skal snart giftes med Hr.
Fuldmægtig Rein...

Jomfru Barbara —

Och Jomfru Alida self —

Ja, det er meget, som alle Fugle flyver sin Vei ud af
Reden!

Och den Sorenskriver? — Och den Frue? ...

Och Klaveret» ...

— Sankowitz var velkommen iaar som ifjor. Han kom
beleilig, som den rette Mand i den heldige Tid til
Sorenskriverens musikalske Underholdning.

Sorenskriveren gik der alene, halvt som i et Hus, hvor
der pakkedes sammen til Flytning. Han tyde til Piben,
han greb Fiolinen, han var ude hos Figaro, og han tog
sig af Gaardstellet.

Men om Aftenerne ...

Synd at bede Alida ind til Klaveret, — de eneste
Stunder, hun havde tilovers fra sin travle Dag til at sidde
oppe paa Soveværelset og skrive til sin Forlovede!

Disse paa stort firkantet, blaat Postpapir skrevne Breve
med Bathstemplet oppe i Hjørnet, som maatte fyldes paa
kryds og tvers for den dyre Portos Skyld, seksten Skilling,
— kunde hun blot sende hver tredie Postuge.

Og bløde, efter hendes Smag bredt skaarne, Fjerpenne
laa der til hende paa Salsbordet, altid færdige i dobbelt
Forsyning. Det var et Udslag af Augustinusen og Schmidts

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:18:50 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/11/0129.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free