- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / XI Bind. Dyre Rein. Faste Forland. /
135

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Dyre Rein

135

søge ind til Byen, — gjøre Udenlandsfart!... Men mig
kan Tilværelsens Ensomhed overfalde midt i
Menneskevrimlen — værst da! ... —

Jeg har saa klart for mig mit tidligste Indtryk:

Jeg sad paa Gulvet og legte og hørte min Mors
dæmpede Samtale med Jordemoderen om, at noget som en
Negl og Antydning til en Finger var opereret ud af min
Ryg, da jeg var aarsgammel...

Det v a r en Negl og ikke Spidsen af en Klo, —
forsikk-rede Madamen.

Mor lyttede ivrig til og lagde Vægt paa, at det maatte
forties...

— Jeg kunde siden ikke tænke paa andet. Det stod
altid for mig — jeg følte det som Greb i Ryggen, — som
jeg havde noget usynligt efter mig.

Og saa dette Sagn om Misfostre i Slægten, som tydede
ud i vort Hjem... noget ondt, som skulde sones i hvert
syvende Led! –

Da jeg var ti, elleve Aar, blev jeg opmærksom paa
noget som en Negl under Huden ovenfor Ankelen, og trode
at kjende som lidt af en Taa ...

Jeg kjendte og følte bestandig efter... fik en
forfærdelig Panik, — til sine Tider en usigelig Angst, — turde
ikke gaa i Bad med andre Gutter, — skjulte og varede
mig.

Jeg begyndte at sky Menneskene, — kunde faa den
forfærdende Følelse over mig af at huse i mit Legeme,
— bære paa — en anden Person, hvis Tæer og Hænder
stak ud af mig. — Jeg vaagnede i Opvæksten om
Nætterne med et Rædselsskrig. — Nu vilde han knuge mig! ...

— Min kraftige Haarvækst! — Det beroligede mig, at
min Far ogsaa havde den, — at den laa til Familien.

–Jeg ligger som et fængslet Øie paa Bunden af

Sjøen og ser gjennem den op i den lyse Dag som til en
høiere Etage, — skimter Stjerner... Véd, at der er Aand
til, — saavidt, at jeg ikke tør slippe den ansvarsløse Nøk
i mig løs. — Skabningen har ogsaa sine Aandens fjerne
Grænsebeboere, der kan ligge bundne under en Angst, —-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:18:50 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/11/0137.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free