Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
148
Faste Forland
mer. Se her paa Frakken min, — se under Albuen og
Kraven, jeg tænker én snart kan vri’e Fedtet af den —»
«Du mener da for Pokker ikke, at jeg skal skaffe Dig
KLlæder nu fremdeles. Du gjør mig rent ræd, Gut!»
«Nei, jeg mener bare, at ny Frakke kommer der ikke
paa mig, og heller ikke Bukser, før jeg selv kan betale
dem. Jeg vil kravle mig ovenpaa i de slidte. Og, som
jeg staar her, er jeg Forretningsmand fra Sjælen til
Støvlelappen — og ingenting andet!»
«Naa, naa,» — Onkel Joel kjæmpede med et nyt Togt
af sin Hoste, — «det gamle forliggende Brev kaster vi i
Hden, og dermed er dets Saga ude.» — Han satte en
Fyr-stikke til og lod det brænde paa Ovnspladen. «Se, hvor
de Lapperne forkuller sig... der var anderledes Stof i
Papiret i de Tider... Og hør nu, Faste! Du var mig altid
en mangfoldig Sjæl, saare rig paa Interesser, Tanker og
Idéer, som bare alle havde den Feil, at de trak Dig
udenfor dine egentlige Studier og fra det ene til det andet.»
«Javist, Onkel; men nu har jeg fundet mig selv, og
hvor Landet ligger.»
«Naah, — siden vi her er inde paa det ekstraordinære,
— og, siden Du tror, at det er saa grundlæggende for Dig,
— men mærk Dig, dette sker aldrig op igjen, — ikke om
Du kunde frelses fra Fallitens Rand med bare en
Tikrone! — Men om end med noget af en Fornemmelse,
som jeg slap Pengene i Havet, skal jeg stille mig for de
tre tusind fem hundrede Kroner, som Du siger, der skal
til. Maatte jeg saavidt nogengang se dem igjen!»
«Nei, nei, denne Manér taaler jeg ikke. Jeg siger Dig,
Du skal ikke spytte paa mig, Onkel! — ellers kaster jeg
Pengene lige i Dig igjen. Jeg skal nok vide at hjælpe
mig uden Dig.»
«Naa naa, lad Hatten ligge. Du faar ikke rase saadan
gutteagtig op. Pengene kan Du anvise paa mig. Tre tusind
fem hundrede Kroner snyder man ellers ikke saa let ud
af Næsen!»
«Jeg bestemmer mig herved straks til at sige Dig Tak,
Onkel, — om jeg end, nødt til det, maa krympe og
krumme mig som en Mark i din gavmilde —»
«Naa, naa, naa —»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
