Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Faste Forland
151
dige By! — Og De mener at kunne forsvare for Deres
Samvittighed, Mægler, at udbyde dem til den Pris. Nu?
— vi har Elektriciteten lige i Anmarsch, saa at sige
hængende i Luften over Byen. Jeg siger Dem,» — udbrød
han, «det er at spekulere i udsnydte Lys!»
Mægleren svarede ikke; han var inde i en anden
Tankegang, og hans Blik dvælede ved Fastes skjødesløse
Paa-klædning — aldeles å la den gamle... Det laa saa lige
nær tiL Nogen af Slægten maatte jo den barnløse
sygelige Pengeskaver udse til sin Efterfølger og —:
«Altid, altid til Deres Tjeneste, Hr. Forland!» —
bukkede han høist imødekommende. «Saa—h, man oplever
da ogsaa det, at nogen skulde times Blankokredit hos
Bankchefen!»
«Undskyld, Hr. Røed,» — lød det med langsom Vægt
paa hvert Ord, — «det, jeg trækker paa Onkel Joel,
betaler han. Men det om Blankokrediten faar staa for Deres
egen Regning.»
Mægleren snappede til Hatten og saa op mod Uhret,
der om et Par Minuter vilde vise Klokkeslettet for hans
Formiddagsrunde. Og nu havde han en gevaltig
Forret-ningsnyhed at fare om i Kontorerne med: — en ny
Guldfugl og udset Arving til gamle Joel.–-
Faste var atter ude i den travle Gade...
Nu havde man da slaaet ihjel Gjælden i Zurich!...
Men Mægleren var øiensynlig kommet ind i en gal
Forestilling... At en saadan — forresten ikke saa
top-maalt urimelig Tanke — kunde løfte hans Anseelse, var
jo heller ikke til hans Skade —
Det var med Kreditten, han nu skulde reise sin
Bygning! ...
En Stund efter indhentede Faste med bevingede Skridt
Frøken Bera Gylling ved Enden af Bybroen ...
Det var et næsten vildt lysende Ansigt, han stak
indunder hendes Parasol, da han skjød op ved Siden af
hende, og, medens det bar udover Villaveien,
deklamerede han overstadig triumferende:
«Ada og Silla, hører min Stemme,
Lamecks Hustruer hører min Tale:
Manden jeg dræbte, mig ei til Baade» —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
