Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
158
Faste Forland
et Par Fingereringer oppe ved Hatten, før Stedets ny
Doktor, Falkenberg, kom rullende i Karjol med hele
Støvskyen fra Hjulene om sig.
Han stansede udenfor Trappen hilsende med
Straa-hatten og gned Brillerne for Støvet, medens han saa
smaat keg gjennem Glassene op mod hende:
«Naa, hvor staar til med Deres Mor, Frøken; — hjalp
saa mit lille Raad?»
«Tak, Doktor, Mor er saa glad i det. Hun har næsten
ikke kjendt Rheumatismen, siden hun begyndte at bruge
det.»
«Det var ellers bare et simpelt Kjærringraad sat om
paa Apothekerlatin. Det hjælper absolut, naar én bare
tror paa det,» — lo han. «Ellers er dette tørre, hede
Som-merveir nok det bedste Botemiddel. Men jeg opholder
Dem, Frøken Sølvi, jeg ser De skal ud ...»
«Ja ned til Byen, — til Kontoret; — men jeg har god
Tid.»
«Hm, — jeg havde nær tilladt mig at sige, hvad skal
De der? — sidde og regne og udfylde
Assuranceblanketter! Jeg vædder, Frøken, De gaar altid over Torvet, naar
De skal paa Kontoret?»
«Ja, det var nu saa let gjættet! — hvor skulde de ellers
faa Middag herhjemme.»
«Aa, sig oprigtig, — De havde saamæn aldrig opgjort
for Dem, at Deres Livs Eventyr skulde gaa Kontorveien
med Blæk paa Fingrene?»
Hun saa ned i Trappen.
«Sig, De, at De vilde tusind Gange hellere være
herhjemme og passe Mor og Haven og Hønsene og
Ænderne og greie Huset og faa Dem en liden Dans engang
imellem hos Vennefamilierne heroppe paa Løkkerne end
saadan at være Medlem af «Kontoristernes Forening»!»
Hun satte i en klingende Latter. Men lige efter brød
der ud et pint lidenskabeligt: — «Uf ja!»
Doktoren hagede Skvætlæderremmen af for at springe
over paa Trappen, da Faste pludselig kom frem fra
Haveporten i Skjorteærmerne og med et Par
Maaleinstrumen-ter i Haanden:
«Goddag, Doktor! — Jo, jeg kan sige Dem, at De var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
