Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
174
Faste Forland
han er et høist elskeligt Menneske. Man faar en saa
velgjørende Følelse af, at alt der ligger aabent i Solen...»
«Han? — Manden i Glashuset! Han... Jeg svæ’r Dig
til, jeg skal knuse alle Ruderne hos ham, saa Du ikke
skal se den «elskelige» for bare Glasskaar! — Og sig mig
nu, bekjend nu, — var det for at tale med Mor eller
Sølvi, Du kom hidop idag, eller var det ikke for at faa
mig fra Mægleren og over til dette garanterede
Sikker-hedslaas af et Menneske?»
«Kjære Faste, husk paa, Du er ikke listig uden
uforvarende,» — ærtede hun. «Men det er Mægleren Du.»
«Nogen maa absolut ha Krogen i Næsen paa mig,
mener Du? Men Tak, jeg skal selv styre Skierne i Bakken!
... Tør Du staa paa med mig og følge mig i Hoppet,
Bera?» — kom det pludselig hedt... «Hatten sidder saa
underlig modig paa Dig, — slig Fart og Flugt —»
«Nys skulde vort Venskab ryke, og nu —»
«Uh, denne ærtende Manér ... som der ligger noget af
denne fordømte stille Harcellas nede fra Byen bag alt
det, Du siger!–Aa nei, Du ... Aa nei, — Du... vær
tryg og pas ikke saa evig og altid paa denne «Grænsen».
Naar jeg byr Dig op paa noget stort, skal det absolut
straks bli til —. Aa nei. Aa nei, Du, — der gives en
anderledes eleveret og berusende Glæde — for høit lagte
Sind... Den, som gaar fyldt af en Idé, har andet, der
brænder ham i Aarerne end Erotik og
Kjærlighedsslud-der og Dameknask. Tænkte Napoleon eller nogen af de
store Mænd paa saadant noget, — før de var færdige og
kunde aabne Døren til Balsalen og sige: — «Mine smukke
Damer, værsaagod!» — Som om en saadan Kars Sind og
Hjerte i selve Afgjørelsens Stund kunde flakse om i nogle
Haarf letninger!»
«Ja ja,» — brød Bera af, — «kort og godt, jeg vil ikke
staa paa Meieme med Dig. Jeg gaar nu ind og venter
paa Sølvi.»
«Naada, — gaa da ikke, gaa da ikke, hører Du... Men
hvad er det? Du har da ikke Taarer i Øinene. Hvad e r
det? Har jeg sagt noget dumt. Har jeg saaret Dig, —
Dig, den allersidste i Verden, jeg vilde bedrøve! — Du
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
