- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / XI Bind. Dyre Rein. Faste Forland. /
187

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Faste Forland

187

Mener Du, de skulde være saa uvillige til at lade sig
overbevise om, at deres Bosteder og Tomter kan stige
anderledes høit i Pris? Eller tror Du kanske, Huseierne, Gade
efter Gade opover Byen, — skulde de være saa rent
util-gjængelige for den Tanke, at deres By i et saadant større
Badeanlæg faar, — hvad der aldrig nogensinde gjennem
Tiderne har timets den før, — en Dør paa Glyt ud til en
større Fremtid med udvidede Næringskilder og Chancer
for ny Vækst og Driftighed ? — Og hele Omegnen!...
skulde den ha saameget imod at forsyne en større By?»
glødede Faste.

«Jah, jah, jah,» — higstede Onkel Joel, — «netop saa,
— ret saa, — videre og videre ... Saadan præker man sit

Luftslot iveiret, helt til der spørges om — Penge!–

Ja — javist, — man gir Koen grønne Briller, saa slipper
man at gi den Hø... Det kommer blot an paa at faa sat
sine Briller paa Byens Næse!»

«Men det er netop Penge, jeg mener, her skal komme,
Onkel. Tror Folk paa Chancen, saa vil de ogsaa vove lidt
paa den.»

«Ja, ja, ja, — ret saa, — vove —»

«Paa Fremtidsværdien —»

«Aah — haah — ja,» — stønnede Onkel Joel, —
«vidste jeg ikke, han finder Ordet — Fremtidsværdien!» —

«Naar man har Valget mellem Nul eller Guld, Onkel,
saa rækker de fleste Haanden ud.»

«Og saa tar saadan en svulmende Talens Mester, som
Du, sig fore at faa sat i Hodet paa dem, at det er Guld,
de ser, ja. Hvad de virkelig faar i Haanden, vil jeg ikke
nævne.»

«Besynderligt... Underligt... at se Dig sidde slig i
Dødvandet, Onkel, og andøve mod Tiden. Du gik saamæn
ikke saadan, da Du var ung og spekulerede paa
Stillehavet og Kalifornien. Hvad Onkel! — nu er Du klein.
Men, mon det ikke kunde sætte Liv i Dig at ta et
ordentlig Varp endnu engang! — et, som tilmed kanske kunde
fordoble din Formue? ... Det er bare at gjøre sig ung
igjen, gribe Tanken og bli Far for den... Jeg skulde tro,
det vilde være et anderledes levende Monument, Du der
satte Dig, end saadan at oprette en Stiftelse! — Du er

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:18:50 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/11/0189.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free