Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Faste Forland 199
«Altid denne skrækkelige Mægleren! Den, som vil over
Sølen, faar finde sig i skidne Sko.»
«Du siger selv Sølen, Faste!»
«Tror Du nogen, som har ført noget frem i Verden, har
brudt sig om lidt Skvæt paa Støvlerne!»
«Ja, det var nu ikke egentlig Skvæt paa Støvlerne, jeg
mente.»
«Nei, — paa Samvittigheden naturligvis ... naturligvis.
— Men vil Du vide Besked om, hvad min Samvittighed
siger, Du, — den anbelangendes, — saa ikke bare siger,
men skriger den, at, om jeg opgav det, jeg nu ser saa
tydelig klart for mig, saa afsatte jeg mig selv fra den
Bestilling at være Faste Forland!»
Bera stod og saa ud for sig...
«Kjære Faste, — jeg kjender Dig jo saa godt, — nu er
Du med al din Sjæl og glødende Interesse dalt ned i
denne Badeanstalt. — Nei, nei, det er intet for Dig! —
passer ikke... Se Dig gaa der som Badestedsarrangør
eller saadan en Anstaltens Far og snakke og behandle
lutter Smaapraktiskheder, som alle de andre er klogere
paa end Du... Jeg siger Dig, Faste, Du kommer bort i
dette, — din Natur forurettes! — Skal Du kanske passe
paa Serveringen og Regningerne ved Table d’hote ogsaa
— og kontrollere Opvarterne. — Og saa holde Tale paa
Festdagene! — Kast det, kast det, siger jeg Dig, Faste! —
Aa, gid Du tabte imorgen Aften, — jeg skulde bli saa
glad, saa glad —!» lød det ude af sig.
«Jeg véd altsaa nu, hvor jeg har Dig, Bera! — Taber
jeg, maa Du lade Dig ordentlig, nøiagtig berette alle mine
Fiaskoer imorgen, — helst af denne Ek. — Og om,
hvorledes jeg tilslut stod der bleik og ræd og maalbunden —
og saa luskede af... Jeg ser Dig alt saa glad, saa glad,
som Du siger! ... Eller ogsaa faar Du kanske den Sorg
at høre det modsatte, Du, — at denne Faste Forland sad
inde med slige Herrekort af Argumenter og klemte saa
paa, at Kvælden blev hans! ...
Men ét,» — hviskede han hende i Øret, som han tog
til Hatten og forlod hende, — «ét skal Du hede i
Dybet af min Sjæl, — og det er Forræderen, som sveg
sin Ven!–»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
