Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Faste Forland
207
«Da tror jeg ikke paa Hemmeligheden, skal Herman
være med ...»
«Og Taushedstegnet mellem os skal være to Fingre
paa Munden,» — foreslog Faste. «Er det vedtaget?»
«Ja, — Javist,» — lød det fra alle.
«Det blir gruelig morsomt.»
«Rent ud en hel ny Oplevelse!»
«En hel ny Interesse istedetfor dette evige samme
Vinterleben.»
«Men kjære, — glemmer vi ikke Bera Gylling!» —
raabte Kirstine midt i Begeistringen.
«Naturligvis ja, — uden hende gaar det ikke!»
Fastes Ansigt blev pludselig stramt: —
«Bera ... Frøken Gylling ...?» Han fik et raadvildt
Udtryk... «Jeg synes nu, at vi fem her skulde holde os
strengt som den underjordiske Bande og høist bare opta
en og anden efter fælles Overlæg.»
«Og ikke Bera...?» raabtes der, — «umuligt!»
«Skal alle Byens Kapaciteter være med,» — tog han i,
— «saa mistes det pikante ved at være en underjordisk
Bande! — Frøken Gylling har saa mange prægtige
Egenskaber; men ét passer hun ikke til, og det er at være
hemmelig Oprører... Hun hvisker aldrig.–Og
i Himlens Navn, mine Damer, nogen maa vi da ogsaa
ha’ at holde Sagen hemmelig for ...!
Og nu gaar vi sammen opover Gaden,» — foreslog han,
han havde faat som en Ilfærdighed paa sig... «Jeg er
den travle Arbeider, maa I vide.»
«Ja, Folk skulde ane, at vi gaar her som en Trup og
følger Theaterchefen!» — hviskede Kathinka med et Blik
op mod Konsul Rists Vinduer.
«Jeg har en Følelse af, at dette blir en Mærkedag i
mit Liv!» — sa Laura... «Og, De kunde ha en Rolle
for mig, Hr. Forland?» — lød det lavt.
«Ikke én, jeg har to, — aldeles ypperlige.»
«Det er en saadan underlig bange Følelse at ha været
nær en Kraft, som tar større Maal, end Folk ellers tør i
dette sørgelige, smaalige Liv. Jeg kommer til at tænke
paa disse store, som murede og byggede med den ene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
