Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Faste Forland
209
«Du maa tro, jeg ogsaa paaskjønner dem, Kirsten.»
«Bera Gylling og jeg er kjendte fra gammelt, maa De
vide, Frøken Groth,» forklarede Faste, — «helt fra den
Alder, da vi legte Enkemand og Enke! — De skulde bare
vide, hvor ofte jeg har gaat, — nei løbet den Vei der
opover til Gyllings med en Tanke og saa vendt tilbage
med den omgjort til Luft — blank — væk!... Hele mit
foretagende nu er da ogsaa bare Luft for hende —
ikke til.»
«Jeg vidste ikke, Du var biet saadan Spøgefugl, Faste!»
— lød det koldt fra Bera.
«Da syntes jeg, det maatte være en underlig
opløftende Følelse saadan at se Tilblivelsen af noget nyt og
stort i éns Fødeby,» — udtalte Laura. «Men er det ikke
Geniets vanlige Lod at forarge dem, som har set det
hjælpeløst og ydmyget...?»
Bera saa pludselig opmærksomt paa hende...
«Evnen til Forstaaelse fødes af Længsel; — men, hvor
nichts ist!» — henkastede Faste infernalsk.
«Bare den usædvanlige Personlighed, synes jeg, maatte
vække Tanker...» la Laura grublende ind.
«Ja, véd Du hvad, Laura,» — raabte Kirsten, — «her i
Byen har da alle set, at Faste var en Raring. Men, hvad
der skulde komme ud af det, har først vist sig nu!»
«Der traf Du det, Kirsten!» — lo Faste. «Det er
egentlig saa, min gamle Veninde Bera Gylling ogsaa har
ræsonneret, — kun er hun en forsigtigere, dybere Natur,
saa hun maa be’ om at faa det helt færdigt først.»
«Jeg tilstaar,» — sa Bera med et underligt Smil, —
«jeg gik saalænge i den enfoldige Illusion, at Du skulde
skyde Pile, der gik høit over Badebygninger og sligt!
Og, som Du siger, Faste, jeg er saa tung, — har saa liden
Evne til at skifte Tro og Overbevisning, saa jeg næsten
ikke faar det ud af mit Hode endnu.»
«Kjender det igjen; kjender det igjen... Det er det
gamle. Gud véd, hvad Du vil ha mig til at fordufte i!
— Og jeg maa desværre forarge Dig med det Faktum,
at Foretagendet gaar, gaar for fulde Seil, — saa de Pile,
Du snakker om, har ialfald truffet i Blinken!» — sa
Faste stærkt.
14 — Jonas Lie. XI.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
