- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / XI Bind. Dyre Rein. Faste Forland. /
211

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Faste Forland

211

Gamle Klüwer blev staaende i Positur med Stokken
plantet ned i Brostenene:

«Byens Mirakelmager, De!» — udstødte ban... «Byens
Mirakelmager!» — han stolprede afsted.

«Apropos, Forland,» — sa Havnedirektøren, som han
strøg videre, — «har De Brug for en Seilbaad, saa ligger
min ledig derude i hele denne Maaned. De behøver blot
at sende Bud ...»

Nedover Gaden sendte Faste nu og da et Nik op til
første eller anden Etage, hvor de hilste ned til ham. Han
kjendte jo Familierne saa inderlig godt. Blot, at han i
gamle Dage havde set dem paa Vrangsiden. — Nu først
var han kommet til at kjende dem, som de virkelig
var...

Saamæn, ikke saa ramsvarte endda! ...

Blot lidt Forstaaelse, en lidt heldig Position, og man
er over paa Solsiden af dem... Disse stakkars
Mennesker, som gjerne vil baade være lykkelig og gjøre
lykkelige; de har bare ikke Evner til at se, hvad der bor
i hinanden, og saa vender de Mistænksomheden og
Frygten til og gaar der og samler Ondskab og plager og piner
og klyper hverandre som Trold, saa det tilslut blir dem
en Vellyst...

«Faste, se her,» — raabtes der pludselig, — «den store
røde Noterblyanten din, som Du glemte igaaraftes... Jeg
kaster den ned til Dig... Saa ta da!»

Mina Luders stod i det aabne Vindu og kastede den
ned til ham med samme Sikkerhed, som de i Gutte- og
Smaapigedagene havde haandteret Bolden.

«Og hvordan staar det til hjemme?» — forlød det fra
Fruen, som heldte Hodet ud. «Og med Sølvi?» — fulgte
det med en vis Bekymring.

«Tak, bra vel» ...

Han hilste kort og fort som den kjendte Ven og føg
videre...

Nede paa Bryggen stod tre fire af Byens yngre
Forretningsmænd sammen og snakkede og spyttede i Sjøen...

Johannes Böckmann, Søn af Bankchefen, nu
selvstændig Grosserer i Tran og Fisk, løste sig ud af Klyngen og
mødte ham vinkende paa langt Hold:

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:18:50 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/11/0213.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free