Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
218
Faste Forland
Det gik med ét op for ham, at hun paa Dybet kunde
gaa og føie sig ulykkelig ved denne sin «Maske».
Hendes i alle Træk saa udprægede Ansigt var kanske ikke
ungpigeagtigt nok ...
Faste fik pludselig en Følelse af at ha for sig en
Kvinde, som sørgede og var ulykkelig bag det leende
lystige, hun var nødt til at opretholde for at hævde sin
Plads i Verden. Her i Hverdagslivet, i det smaa — en
Tragedie stor nok!
... «Men skal jeg endelig ud med, hvad der bragte mig
til at stanse derude paa Trappen,» — vedblev Laura, som
ud af det samme Humør, — «saa var det hverken nogen
Dronning Asta eller Sigrid Storraade; men Deres
Badehotel, som jeg faldt i Staver over! — Det stikker Taarnet
op i Luften dernede saa festligt i Vinterdagen. Jeg kom
med ét til at huske for mig Bygningen saadan, som den
stod første Gang jeg var deroppe, da der kun var nøgne
Mure og Vindushuller, — saa saa tydelig for mig de to
øverste defekte Fjæle i Trappen, som De halte mig over
med sligt Sving... Og saa Udsigten, der fængslede mig i
et Trylleri, jeg ikke kunde komme fra, — før jeg mere
og mere maatte hænge ved en saa rar egen Mandsstemme
bag mig, der suverænt snakkede og brød af, eftersom den
behagede... Der var en saa underlig Selvfølelse og stod
en saadan Kraft og Vished af alt, hvad der lød, som alle
Indvendinger bare blev til at blaase af! — Det var Deres
Introduktion hos mig, Hr. Forland, — jeg havde aldrig
set Dem før.»
«Ja,» — sa’ Faste, — «nu snakker jeg igrunden med
Dem hver Dag, Frøken Groth! — har en Rolle akkurat
for Dem — ser Dem sige hver Replik... Om tre, fire
Uger samler vi Banden til Prøver... De blir
Hovedhjørnestenen, naturligvis.»
«Aah, Hr. Forland! — dersom De vidste, hvor angst
jeg blir.»
«De? — med Deres prompte Evne, — angst?»
Hun rystede paa Hodet:
«Nei ikke for de andre — Publikum —; men,» — kom
det nølende, — «for Dem!»
«For mig?»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
